Der var engang en lille alfepige ved navn Lila, som boede i en hemmelig skov fyldt med glitrende blomster og dansende sommerfugle. Skoven var et magisk sted, hvor solen altid skinnede om dagen, og månen lyste klart om natten. Lila elskede at lege blandt de farverige blomster og lytte til fuglenes glade sange.
En aften, da månen stod højt på himlen, hørte Lila en smuk melodi, der svævede gennem skoven. Det var en sang så blid og beroligende, at den fik alle skovens dyr til at falde i en dyb, fredfyldt søvn. Lila blev nysgerrig og besluttede sig for at finde ud af, hvor den vidunderlige lyd kom fra.
Hun fulgte lyden gennem skoven, indtil hun nåede en lysning, hvor måneskinnet faldt som et sølvagtigt tæppe over jorden. Der, midt i lysningen, stod Alfemøen, en ældre alf med sølvhvidt hår og en kjole, der glimtede som stjernerne. Hun sang en sang, der fik månen til at skinne endnu klarere.
Lila trådte forsigtigt frem og spurgte med en lille stemme: “Kære Alfemø, hvad er det for en smuk sang, du synger?”
Alfemøen smilede venligt til Lila og svarede: “Dette er Månesangen, en gammel melodi, der bringer ro og fred til skoven. Den hjælper alle med at sove godt og drømme søde drømme.”
Lila blev betaget af sangens magi og spurgte: “Kan du lære mig at synge Månesangen?”
Alfemøen nikkede og sagde: “Selvfølgelig, kære Lila. Men husk, at sangen kun virker, hvis den synges med et kærligt hjerte.”
De to alfer satte sig sammen i lysningen, og Alfemøen begyndte at lære Lila de blide toner og ord. Lila lyttede opmærksomt og øvede sig, indtil hun kunne synge sangen helt selv. Hendes stemme var som en lille klokke, der klingede klart i natten.
Da Lila havde lært sangen, takkede hun Alfemøen og løb glad tilbage til sit hjem i skoven. Den aften, da hun lagde sig til at sove, sang hun Månesangen for sig selv. Hendes lille alfeseng blev fyldt med måneskin, og hun faldt i en dyb, fredfyldt søvn.
Fra den dag af sang Lila Månesangen hver aften, og skoven blev fyldt med ro og glæde. Alle dyrene og alferne sov trygt og drømte om de mest vidunderlige ting.
Og sådan blev Lila kendt som den lille alfepige med den store sang, der bragte fred til skoven hver eneste nat. Og hver gang månen lyste klart, vidste alle, at det var Lila, der sang sin smukke Månesang.
Og således endte historien om Alfemøens Månesang, med en skov fyldt med kærlighed og drømme, der svævede på nattens vinger.