Langt ude i det store, blå hav lå en lille ø, der hed Vulkanøen. Øen var hjemsted for mange forskellige dinosaurer, som levede i fred og harmoni. Der var den venlige Triceratops, der hed Trixie, den hurtige Velociraptor, der hed Velo, og den kloge Stegosaurus, der hed Stego.
En dag vågnede dinosaurerne op til en mærkelig lyd. Det var en dyb rumlen, der kom fra den store vulkan midt på øen. “Hvad er det for en lyd?” spurgte Trixie bekymret, mens hun kiggede op mod vulkanen.
“Det lyder som om, vulkanen er ved at vågne,” sagde Stego, der altid vidste lidt om alting. “Vi må finde ud af, hvad der sker, så vi kan sikre, at alle er i sikkerhed.”
Velo, der altid var klar til et eventyr, sagde: “Lad os tage hen til vulkanen og se, hvad der foregår. Måske kan vi finde en løsning!”
De tre venner begyndte deres rejse op ad vulkanens skråninger. På vejen mødte de mange andre dinosaurer, der også var nysgerrige og lidt bekymrede. Alle fulgte med, mens Trixie, Velo og Stego ledte an.
Da de nåede toppen, kunne de se ned i vulkanens krater. Derinde boblede og spruttede det med glødende lava. “Vi må finde en måde at berolige vulkanen på,” sagde Stego. “Ellers kan det blive farligt for os alle.”
Pludselig fik Trixie en idé. “Hvad hvis vi synger en sang for vulkanen? Måske kan vores sang få den til at falde til ro!”
Alle dinosaurerne syntes, det var en god idé, og de begyndte at synge en smuk og beroligende melodi. Deres stemmer flød sammen og skabte en harmonisk klang, der svævede ned i vulkanens krater.
Til alles overraskelse begyndte vulkanen at falde til ro. Den dybe rumlen blev svagere, og lavaen stoppede med at sprutte. Vulkanen var blevet beroliget af dinosaurernes sang.
“Det virkede!” råbte Velo glad. “Vi gjorde det sammen!”
Alle dinosaurerne jublede og krammede hinanden. De havde lært, at når de arbejdede sammen og brugte deres talenter, kunne de klare selv de største udfordringer.
Fra den dag af blev Vulkanøen kendt som et sted, hvor dinosaurerne levede i harmoni med naturen og hinanden. Og hver aften, når solen gik ned, samledes de for at synge deres smukke sang, så vulkanen kunne sove trygt og roligt.
Og sådan endte endnu en dag på Vulkanøen, hvor dinosaurerne levede lykkeligt til deres dages ende.