Der var engang en lille ugle ved navn Ulla, som boede i en stor, gammel eg i udkanten af en magisk skov. Ulla var en nysgerrig ugle, der elskede at flyve rundt om natten og kigge på stjernerne, der blinkede som små diamanter på himlen.
En aften, mens Ulla fløj rundt, opdagede hun noget mærkeligt. En af stjernerne på himlen blinkede ikke som de andre. Den så ud til at være meget tættere på jorden, og den skinnede med et særligt lys. Ulla blev meget nysgerrig og besluttede sig for at finde ud af, hvad der var sket.
Hun fløj hen mod det lysende objekt og opdagede, at det var en lille stjerne, der var faldet ned fra himlen. Stjernen lå på en blød seng af mos og så meget trist ud. “Åh nej,” sagde Ulla, “hvad laver du hernede?”
“Jeg faldt ned,” svarede stjernen med en lille, skælvende stemme. “Jeg savner min plads på himlen, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme tilbage.”
Ulla tænkte sig om et øjeblik. Hun vidste, at hun måtte hjælpe stjernen med at komme tilbage til sin plads. “Bare rolig,” sagde Ulla beroligende. “Jeg vil hjælpe dig med at komme tilbage til himlen.”
Ulla fløj straks hen til sine venner i skoven for at få hjælp. Hun mødte den kloge gamle skovskildpadde, som altid havde gode råd. “Du skal finde den magiske vind,” sagde skildpadden. “Den kan bære stjernen tilbage til himlen.”
Ulla takkede skildpadden og fløj videre for at finde den magiske vind. Hun spurgte den travle bæver ved floden, den legesyge ræv i skovbunden og den vise ugle, der boede i det høje fyrretræ. Til sidst fandt hun ud af, at den magiske vind boede på toppen af det højeste bjerg i skoven.
Ulla fløj op til bjerget med stjernen i sine kløer. Det var en lang og anstrengende rejse, men Ulla gav ikke op. Da hun nåede toppen, mødte hun den magiske vind, som blæste blidt omkring hende.
“Jeg har en stjerne, der skal tilbage til himlen,” sagde Ulla til vinden. “Kan du hjælpe os?”
Den magiske vind svarede med en blid susen og løftede stjernen op fra Ullas kløer. Stjernen svævede opad, højere og højere, indtil den igen fandt sin plads blandt de andre stjerner på himlen.
Ulla kiggede op og så stjernen blinke glad og taknemmeligt ned til hende. Hun følte sig varm om hjertet og fløj tilbage til sin gamle eg, glad for at have hjulpet en ven.
Fra den dag af vidste Ulla, at selv den mindste ugle kunne gøre en stor forskel. Og hver nat, når hun kiggede op på stjernerne, blinkede den lille stjerne altid lidt ekstra til hende, som en tak for hendes mod og venlighed.
Og sådan endte historien om Ulla, uglen, og den stjålne stjerne. Godnat og drøm sødt!