Den sidste mammut og den glemte dal

⏳ 3 minutters læsetid

Langt, langt borte, i en tid hvor sneen dalede blidt fra himlen, og stjernerne blinkede som små diamanter, levede en mammut ved navn Milla. Milla var den sidste mammut i hele verden, og hun boede i en dal, som ingen mennesker kendte til. Denne dal var fyldt med høje, snedækkede bjerge og grønne, frodige enge, hvor blomsterne duftede sødt.

Milla var en venlig mammut med store, bløde øjne og en pels, der var varm som en dyne. Hun elskede at vandre rundt i dalen og lytte til fuglenes sang og flodens rislen. Men selvom dalen var smuk, følte Milla sig ofte lidt ensom. Hun drømte om at finde andre mammutter, som hun kunne lege med.

En dag, mens Milla gik langs floden, opdagede hun noget mærkeligt. Der var et gammelt kort, der flød i vandet. Milla fiskede det op med sin snabel og rystede det forsigtigt tørt. På kortet var der tegnet en sti, der førte til en glemt dal, hvor der måske kunne være andre mammutter!

Milla blev meget spændt og besluttede sig for at følge kortet. Hun pakkede lidt mad og begyndte sin rejse. Hun gik gennem skove, over bakker og forbi glitrende søer. Undervejs mødte hun mange dyr, som alle ønskede hende held og lykke på hendes eventyr.

Efter mange dages rejse nåede Milla endelig frem til den glemte dal. Det var et magisk sted, fyldt med farverige blomster og træer, der strakte sig mod himlen. Og der, midt i dalen, stod en flok mammutter! De var lige så store og venlige som Milla, og de bød hende varmt velkommen.

Milla var så glad, at hun næsten ikke kunne tro sine egne øjne. Hun havde fundet sin familie! De andre mammutter fortalte hende, at de også havde ledt efter andre mammutter, og at de var så glade for, at Milla havde fundet dem.

Fra den dag af boede Milla i den glemte dal sammen med sine nye venner. De legede, grinede og delte historier om deres eventyr. Milla følte sig aldrig mere ensom, for hun vidste, at hun nu havde en familie, der elskede hende.

Og når natten faldt på, og stjernerne blinkede over den glemte dal, lagde Milla sig til at sove med et smil på læben, omgivet af sine nye venner. Hun vidste, at hun aldrig mere ville være alene, og at hun altid ville have et hjem i den glemte dal.

Og sådan ender historien om Milla, den sidste mammut, der fandt sin familie i den glemte dal. Godnat og drøm sødt!

Skriv en kommentar