Der var engang en lille bondegård, der lå midt i det grønne landskab. På denne bondegård boede der mange dyr: køer, grise, høns og får. Men der var én, der havde en helt særlig opgave. Det var hunden Balder.
Balder var en stor, venlig hund med blød, brun pels og et par kloge øjne. Han elskede sin bondegård og alle dyrene, der boede der. Hver morgen, når solen stod op, gik Balder en runde for at sikre sig, at alt var, som det skulle være.
En dag, mens Balder gik sin runde, opdagede han noget mærkeligt. Hønsene klukkede højlydt, og grisene gryntede uroligt. Balder spidsede ører og lyttede. Han kunne høre en svag raslen fra buskene ved siden af hønsehuset.
Balder listede forsigtigt hen mod buskene. Han stak næsen frem og snusede. Der, midt i buskene, sad en lille, forskræmt kattekilling. Den var helt alene og så meget bange ud.
Balder logrede venligt med halen og sagde: “Hej lille ven, hvad laver du her?” Killingen kiggede op med store, runde øjne og svarede med en lille miaven.
“Du behøver ikke være bange,” sagde Balder blidt. “Jeg skal nok passe på dig.” Balder vidste, at han måtte hjælpe den lille killing. Han bar den forsigtigt i sin mund og tog den med tilbage til gården.
Da de kom tilbage, samlede alle dyrene sig omkring Balder og den lille killing. “Hvad er der sket?” spurgte koen Maja nysgerrigt.
“Jeg fandt denne lille killing alene i buskene,” forklarede Balder. “Vi må finde ud af, hvor den hører til.”
Alle dyrene blev enige om at hjælpe. Hønsene klukkede og gik på jagt efter killingenes familie, mens grisene snusede rundt i gården. Fårene brægede og holdt udkig fra marken.
Efter lidt tid kom hønsene tilbage med gode nyheder. “Vi har fundet killingenes mor!” klukkede de glade. “Hun leder efter sin lille killing nede ved den gamle lade.”
Balder blev meget glad. Han tog killingen med sig og skyndte sig ned til laden. Der, i skyggen af den gamle bygning, sad en stor, grå kat og så bekymret ud. Da hun så Balder med killingen, sprang hun op og miavede af glæde.
“Tak, Balder,” sagde den grå kat. “Jeg har ledt efter min killing hele dagen. Jeg er så glad for, at du fandt hende.”
Balder logrede stolt med halen. “Det var så lidt,” sagde han. “Det er min opgave at passe på alle her på gården.”
Den lille killing blev genforenet med sin mor, og alle dyrene på gården jublede. Balder følte sig glad og tilfreds. Han vidste, at han havde gjort en forskel.
Da solen gik ned, og stjernerne begyndte at blinke på himlen, lagde Balder sig til rette i sin kurv. Han lukkede øjnene og tænkte på dagens eventyr. Han vidste, at han ville drømme sødt, for han havde gjort sit arbejde godt.
Og sådan endte endnu en dag på bondegården, hvor Balder, den trofaste hund, vogtede over alle sine venner. Godnat, Balder. Sov godt.