Hesten Hasse og den hemmelige sti

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en hest ved navn Hasse, som boede på en hyggelig bondegård. Hasse var en flot, brun hest med en lang, sort manke, der svajede i vinden, når han galopperede over markerne. Han elskede at løbe frit og lege med sine venner, de andre bondegårdsdyr.

En solrig morgen, mens Hasse gik rundt og græssede på engen, hørte han en svag hvisken i vinden. Det lød som om, nogen kaldte på ham. Nysgerrig som han var, besluttede Hasse sig for at finde ud af, hvor lyden kom fra. Han fulgte lyden gennem engen og ind i skoven, der lå lige ved siden af bondegården.

Inde i skoven opdagede Hasse en smal sti, som han aldrig havde set før. Stien var dækket af bløde blade, og solens stråler dansede gennem trækronerne og skabte et magisk lys. Hasse følte sig draget af stien og begyndte at følge den, mens han lyttede til fuglenes glade kvidren.

Efter at have fulgt stien et stykke tid, kom Hasse til en lille lysning. I midten af lysningen stod et gammelt, krogede egetræ. Ved foden af træet lå en lille skattekiste, der glimtede i sollyset. Hasse blev meget spændt og gik forsigtigt hen til kisten.

Da han åbnede kisten med sin mule, fandt han en samling af de smukkeste æbler, han nogensinde havde set. De var røde og skinnende, og duften var uimodståelig. Hasse tog et æble og smagte på det. Det var det sødeste og saftigste æble, han nogensinde havde spist!

Pludselig hørte Hasse en venlig stemme bag sig. Det var den gamle ugle, Ulla, som boede i egetræet. “Hej Hasse,” sagde Ulla med et smil. “Jeg ser, du har fundet min hemmelige sti og min æbleskat. Jeg har gemt dem her for at dele dem med dem, der er nysgerrige og modige nok til at finde dem.”

Hasse takkede Ulla for de lækre æbler og spurgte, om han måtte dele dem med sine venner på bondegården. Ulla nikkede og sagde: “Selvfølgelig, Hasse. Æblerne er til for at blive delt og nydt af alle.”

Hasse galopperede glad tilbage til bondegården med et par æbler i sin mule. Da han kom tilbage, delte han dem med sine venner: grisen Gurli, koen Karla og fåret Fie. Alle dyrene var begejstrede for de lækre æbler, og de takkede Hasse for at have delt dem.

Fra den dag af vidste Hasse, at den hemmelige sti altid ville føre til noget godt, og han besøgte ofte Ulla for at høre hendes spændende historier om skoven. Hasse og hans venner lærte, at det at dele og være nysgerrig kunne føre til de mest vidunderlige oplevelser.

Og sådan endte dagen på bondegården med glade dyr og en mæt Hasse, der faldt i søvn under stjernerne, drømmende om nye eventyr på den hemmelige sti.

Skriv en kommentar