Der var engang en lille T-rex ved navn Tilly, som boede i en frodig dal fyldt med grønne træer og farverige blomster. Tilly var ikke som de andre T-rex’er. Hun havde en drøm om at være sød og venlig, selvom hun var en stor og stærk dinosaur.
Hver dag så Tilly de andre T-rex’er brøle højt og jage rundt efter mad. Men Tilly ønskede at gøre noget anderledes. Hun ville gerne have venner og sprede glæde i dalen. “Hvordan kan jeg være sød, når alle forventer, at jeg skal være skræmmende?” tænkte Tilly for sig selv.
En dag, mens Tilly gik rundt i dalen, stødte hun på en lille Triceratops ved navn Toby. Toby sad fast i en busk og kunne ikke komme fri. Tilly vidste, at hun kunne hjælpe, men hun var også bange for, at Toby ville blive bange for hende.
Med et forsigtigt smil nærmede Tilly sig Toby. “Hej, jeg hedder Tilly. Må jeg hjælpe dig?” spurgte hun blidt. Toby kiggede op med store øjne, men han kunne se, at Tillys smil var ægte. “Ja, tak,” svarede Toby nervøst.
Tilly brugte sine stærke kæber til forsigtigt at bide i buskens grene og trække dem væk. Snart var Toby fri, og han hoppede glad rundt. “Tak, Tilly! Du er virkelig sød,” sagde Toby med et stort smil.
Det gjorde Tilly meget glad, og hun indså, at hun kunne være sød ved at hjælpe andre. Fra den dag af begyndte Tilly at hjælpe de andre dinosaurer i dalen. Hun hjalp en lille Stegosaurus med at finde sin mor, og hun delte sine saftige bær med en sulten Pterodactyl.
Snart spredte rygtet sig om den søde T-rex, og Tilly fik mange nye venner. De andre dinosaurer begyndte at se, at det ikke altid var nødvendigt at være skræmmende for at blive respekteret. Tillys venlighed inspirerede dem til også at være søde mod hinanden.
En aften, mens solen gik ned over dalen, samledes alle dinosaurerne omkring Tilly. De havde en overraskelse til hende. Toby trådte frem med en krans af blomster og lagde den om Tillys hals. “Tak fordi du viser os, at det er godt at være sød,” sagde han.
Tilly blev meget rørt og følte sig lykkeligere end nogensinde før. Hun havde opnået sin drøm om at være sød, og hun havde gjort dalen til et bedre sted for alle.
Og sådan endte historien om den lille T-rex, der ville være sød. Tilly lærte, at venlighed og hjælpsomhed kan overvinde selv de største fordomme, og at det at være sød kan bringe glæde til mange.
Godnat, små venner. Drøm sødt om Tilly og hendes eventyr i dinosaurernes dal.
