Der var engang en lille T-rex, der hed Cai, og han ville være sød. Det var bare ikke så nemt.
Cai var to år og lige så høj som en stor hund. Han havde et stort hoved med mange tænder, lange, stærke ben og to bittesmå arme, der ikke kunne nå nogen ting. Han havde stadig fnuget, gråt dun på ryggen, for han var ung. Forskere tror, at små T-rex’er kan have haft dun som kyllinger.
Men det var ikke dunet, de andre dinosaurer så. Det var tænderne.
En morgen ville han give en blomst til en lille triceratops. Han plukkede den med munden, for armene kunne ikke nå jorden. Så gik han hen mod triceratopsen med blomsten mellem tænderne.
Triceratopsen så tænderne og løb.
Om eftermiddagen ville han hjælpe en gammel ankylosaurus, der havde væltet om på ryggen. Han løb hen for at hjælpe, så jorden rystede. Ankylosaurussen så ham komme og rullede sig selv rundt på maven af ren skræk og løb sin vej. Så det var jo også en slags hjælp.
Om aftenen ville han give et knus. Han stillede sig foran en flok små hadrosaurer og bredte armene ud. Det var ikke ret bredt. Armene nåede kun lige ud til siderne af hans bryst.
Hadrosaurerne kiggede på de små arme. Én af dem fnisede. Så fnisede de alle sammen. Men de løb ikke.
Cai stod der med sine små arme ude. Han blev lidt flov. Så vinkede han med dem. Det var det eneste, han kunne finde på.
Nu grinede hadrosaurerne så meget, at de faldt om i græsset.
“Gør det igen,” sagde den mindste.
Han vinkede igen. De grinede igen.
“Vil du lege fangeleg?” spurgte den mindste. “Du er den, der fanger.”
Cai løb efter dem. Han var hurtig. Han nåede dem lige så let. Men når han skulle fange dem, kunne hans små arme ikke nå. Han strakte sig og strakte sig. De smuttede væk under hans næse og hvinede af grin.
De legede, til himlen blev orange. Cai fangede ikke en eneste. Det var den bedste fangeleg, hadrosaurerne nogensinde havde prøvet.
“I morgen igen?” spurgte den mindste, før hun løb hjem til sin mor.
“I morgen igen,” sagde Cai.
Han havde ikke givet nogen en blomst. Han havde ikke givet nogen et knus. Men han syntes alligevel, at han havde været sød i dag.
I bregnerne ligger en lille T-rex og sover med sine små arme foldet ind under hagen. Han har løbet hele eftermiddagen uden at fange nogen. I morgen skal han lege igen. Godnat, du.
