Der var engang en lille dinosaur ved navn Dino, som boede i en frodig dal fyldt med grønne planter og høje bjerge. Dino var en nysgerrig lille fyr, der elskede at udforske verden omkring sig. En dag, mens han legede ved flodbredden, fandt han en mystisk, skinnende sten. Da han rørte ved den, skete der noget magisk!
Pludselig blev Dino omgivet af et lysende skær, og han mærkede en kildrende fornemmelse i maven. Da lyset forsvandt, opdagede han, at han ikke længere var i sin dal. I stedet befandt han sig i en helt ny verden, hvor alt så anderledes ud. Træerne var højere, og himlen var fyldt med farverige fugle, som han aldrig havde set før.
Dino kiggede sig omkring og så en venlig dinosaur, der kom gående hen imod ham. “Hej, jeg hedder Trixie,” sagde den nye dinosaur med et stort smil. “Velkommen til fortiden! Du må være kommet hertil med den magiske sten.”
Dino var både forbløffet og begejstret. “Hej Trixie! Jeg hedder Dino. Jeg vidste ikke, at stenen kunne tage mig til et andet sted. Kan du vise mig rundt?” spurgte han nysgerrigt.
Trixie nikkede ivrigt, og sammen begav de sig ud på en spændende rejse gennem tid. De så kæmpe bregner, der svajede i vinden, og mødte mange forskellige dinosaurer, som alle hilste venligt på dem. Dino lærte om de forskellige dinosaurer, som levede i fortiden, og han var fascineret af deres forskelligheder.
Efter en lang dag med eventyr satte solen sig langsomt ned, og himlen blev malet i smukke nuancer af orange og pink. Dino begyndte at føle sig lidt træt og tænkte på sin egen dal og sine venner derhjemme.
“Trixie, jeg har haft en fantastisk dag, men jeg savner min dal. Hvordan kommer jeg tilbage?” spurgte Dino med et lille suk.
Trixie smilede forstående. “Bare rør ved den magiske sten igen, så vil den tage dig hjem,” forklarede hun.
Dino tog stenen op og takkede Trixie for den vidunderlige rejse. “Jeg vil aldrig glemme denne dag,” sagde han, mens han krammede sin nye ven farvel.
Da Dino rørte ved stenen, blev han igen omgivet af det lysende skær, og i næste øjeblik stod han tilbage ved flodbredden i sin egen dal. Han kiggede op og så de velkendte bjerge og de grønne planter, der vinkede til ham i vinden.
Dino smilede for sig selv og tænkte på alle de nye venner, han havde mødt, og de fantastiske ting, han havde set. Han vidste, at han altid ville have minderne fra sin rejse gennem tid, og han følte sig glad og tryg ved at være hjemme igen.
Med et tilfreds suk lagde Dino sig til rette i sit bløde leje af blade og faldt hurtigt i søvn, mens stjernerne blinkede venligt ned til ham fra nattehimlen.
