Gedekidets første spring

⏳ 3 minutters læsetid

Det var en solrig morgen på den lille bondegård, hvor alle dyrene var ved at vågne op. Solens stråler kildede de små gedekid, der lå tæt sammen i deres lune stald. Blandt dem var et særligt nysgerrigt gedekid ved navn Gitte.

Gitte havde altid været lidt mere eventyrlysten end sine søskende. Hun elskede at udforske gården og drømte om at kunne springe lige så højt som de voksne geder. I dag var en særlig dag, for Gitte havde besluttet sig for, at hun ville prøve sit allerførste spring.

Da stalddøren blev åbnet, og de varme solstråler strømmede ind, sprang Gitte op på sine små ben. Hun kiggede spændt ud over gårdspladsen, hvor de andre dyr allerede var i gang med deres morgenrutiner. Hønsene klukkede, og grisene snøftede i mudderet.

Gitte tog en dyb indånding og gik hen til den lille bakke, der lå midt på gårdspladsen. Det var her, hun havde set de voksne geder springe så elegant. Hendes mor, den kloge ged, stod ved siden af og smilede opmuntrende til hende.

“Du kan godt, Gitte,” sagde hendes mor blidt. “Bare tag det i dit eget tempo.”

Gitte nikkede og satte sig på bagbenene. Hun kiggede op mod toppen af bakken, der så lidt højere ud, end hun havde forestillet sig. Men hun var fast besluttet på at prøve.

Med et lille hop begyndte Gitte at klatre op ad bakken. Hendes små ben arbejdede hårdt, og hun kunne mærke sit hjerte banke af spænding. Da hun nåede toppen, kiggede hun ud over gårdspladsen. Det så så stort ud heroppefra!

Hun tog endnu en dyb indånding og bøjede sine ben. “Nu gør jeg det,” tænkte hun for sig selv. Med et lille skub fra bagbenene sprang Gitte ud i luften. For et øjeblik føltes det, som om hun fløj.

Hun landede blødt på jorden med et lille bump. Gitte kiggede sig omkring og kunne ikke lade være med at smile. Hun havde gjort det! Hun havde taget sit første spring!

De andre gedekid, der havde kigget på fra afstand, brød ud i jubel. “Godt gået, Gitte!” råbte de og løb hen for at fejre hendes modige spring.

Gittes mor kom hen og nussede hende kærligt. “Jeg er så stolt af dig, min lille ged,” sagde hun. “Du er så modig.”

Gitte følte sig stolt og glad. Hun havde overvundet sin frygt og taget sit første spring. Nu vidste hun, at hun kunne klare alt, hvad hun satte sig for.

Da solen begyndte at gå ned, og det var tid til at vende tilbage til stalden, lagde Gitte sig tæt op ad sine søskende. Hun lukkede øjnene og tænkte på dagens eventyr. Hun vidste, at der ville være mange flere spring i fremtiden.

Og med den tanke faldt Gitte i en dyb og fredfyldt søvn, mens stjernerne blinkede over den lille bondegård.

Skriv en kommentar