Langt ude i det dybe, blå hav boede en lille blæksprutte ved navn Otto. Otto var en nysgerrig og venlig blæksprutte med otte lange arme, der kunne nå næsten alt, hvad han ønskede. Han elskede at svømme rundt blandt de farverige koraller og lege gemmeleg med de små fisk.
En dag, mens Otto svømmede rundt og legede, opdagede han noget usædvanligt. En lille søstjerne sad fast mellem to klipper og kunne ikke komme fri. “Åh nej,” tænkte Otto, “jeg må hjælpe den lille søstjerne!”
Med sine lange, smidige arme strakte Otto sig forsigtigt ind mellem klipperne. Han viklede en af sine arme omkring søstjernen og trak forsigtigt. Med et lille plop kom søstjernen fri. “Tak, Otto!” sagde søstjernen glad. “Jeg troede aldrig, jeg ville komme fri!”
Otto smilede og svømmede videre, glad for at have hjulpet en ny ven. Men hans eventyr var ikke slut endnu. Lidt længere fremme mødte han en gammel skildpadde, der så meget bekymret ud. “Hvad er der galt?” spurgte Otto venligt.
“Jeg har mistet min ynglingssten,” sukkede skildpadden. “Den er så glat og rund, og jeg plejer at hvile mit hoved på den, når jeg sover.”
Otto tænkte sig om et øjeblik. “Jeg vil hjælpe dig med at finde den,” sagde han beslutsomt. Sammen svømmede de rundt i havet, og Otto brugte sine otte arme til at lede under hver en sten og hver en tangbusk.
Efter noget tid fandt Otto en glat, rund sten, der lå gemt under en stor tangplante. “Er det denne her?” spurgte Otto og holdt stenen op med en af sine arme.
“Ja, det er den!” udbrød skildpadden glad. “Tusind tak, Otto! Du er en sand ven.”
Otto blev meget glad for at have hjulpet endnu en ven. Han svømmede videre, og snart begyndte solen at gå ned over havet. Det var tid til at finde et sted at hvile for natten.
Otto fandt en hyggelig lille hule i en koralrev, hvor han kunne krølle sig sammen og drømme om dagens eventyr. Han tænkte på, hvor dejligt det var at have venner i havet, og hvordan han altid ville være der for at hjælpe dem.
Og sådan faldt Otto i søvn, mens han tænkte på alle de nye eventyr, der ventede ham i morgen. For i det store, vidunderlige hav var der altid nye venner at møde og nye ting at opdage.
Godnat, Otto, den ottearmede ven. Sov godt og drøm sødt om dine næste eventyr.