Den magiske enhjørningefest

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille enhjørning ved navn Luna, som boede i en magisk skov fyldt med glitrende stjerner og farverige blomster. Luna var en særlig enhjørning, for hendes horn kunne lyse op i alle regnbuens farver, når hun var glad. Og i dag var Luna meget glad, for det var dagen for den store enhjørningefest!

Enhjørningefesten blev holdt én gang om året, og alle enhjørningerne i skoven glædede sig til at samles for at fejre venskab og glæde. Luna havde brugt hele ugen på at forberede sig. Hun havde flettet sit manke med de fineste blomster og poleret sit horn, så det skinnede som en stjerne.

Da solen begyndte at gå ned, og himlen blev malet i gyldne og lyserøde nuancer, satte Luna kurs mod den store eng, hvor festen skulle holdes. På vejen mødte hun sine venner, enhjørningerne Bella og Max. De grinede og snakkede, mens de gik sammen mod festen.

Da de ankom til engen, var den allerede fyldt med enhjørninger, der dansede og legede. Der var musik i luften, og duften af søde blomster hang som et tæppe over dem. Luna kunne mærke sit horn begynde at gløde af glæde, og hun vidste, at det ville blive en uforglemmelig aften.

Midt på engen stod en stor kage, pyntet med stjerner og små sukkerfigurer af enhjørninger. Alle enhjørningerne samledes omkring kagen, og den ældste enhjørning, som hed Stjerne, holdt en tale om venskab og kærlighed. “Lad os altid huske at passe på hinanden og vores skov,” sagde Stjerne med en varm stemme.

Efter talen begyndte musikken igen, og enhjørningerne dansede under den stjerneklare himmel. Luna dansede med sine venner, og hendes horn lyste op i de smukkeste farver. Hun følte sig så heldig at være en del af denne magiske verden.

Da natten blev til morgen, og solen begyndte at titte frem, vidste Luna, at det var tid til at tage hjem. Hun sagde farvel til sine venner og begyndte at gå tilbage gennem skoven. Hun var træt, men hendes hjerte var fyldt med glæde og gode minder.

Da Luna endelig nåede hjem, lagde hun sig ned i sin bløde seng af mos og lukkede øjnene. Hun tænkte på alle de sjove øjeblikke fra festen og vidste, at hun ville drømme om dem hele natten. Og mens hun faldt i søvn, lyste hendes horn stadig svagt i regnbuens farver, som en påmindelse om den magiske enhjørningefest.

Og sådan endte en vidunderlig dag i den magiske skov, hvor enhjørningerne altid vil have hinanden og deres smukke hjem. Godnat, lille enhjørning, og drøm sødt om stjerner og regnbuer.

Skriv en kommentar