Kalkunen Karla og det store flugtforsøg

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en kalkun ved navn Karla, som boede på en hyggelig bondegård. Karla var en nysgerrig kalkun, der altid drømte om eventyr uden for gårdens hegn. Hun havde hørt historier om de store, grønne marker og de smukke blomsterenge, der lå udenfor.

En solrig morgen, mens solen strålede ned over bondegården, besluttede Karla sig for, at det var dagen, hvor hun ville udforske verden udenfor. Hun samlede sine venner, den klukkende høne Hilda og den lille, frække gris Gustav, for at fortælle dem om sin plan.

“Jeg vil ud på et eventyr!” sagde Karla ivrigt. “Jeg vil se, hvad der er på den anden side af hegnet. Vil I med?”

Hilda klukkede nervøst. “Men hvad nu hvis vi farer vild?” spurgte hun.

“Bare rolig,” sagde Karla beroligende. “Vi holder sammen, og vi kommer tilbage, før solen går ned.”

Gustav gryntede begejstret. “Jeg er med! Jeg elsker eventyr!”

Sammen begyndte de tre venner deres store flugtforsøg. De listede sig hen til det gamle, knirkende hegn, der omkransede bondegården. Karla havde opdaget et lille hul i hegnet, som de kunne smutte igennem.

Da de endelig kom ud på den anden side, blev de mødt af en verden fyldt med farver og dufte. Blomsterne duftede sødt, og græsset var blødt under deres fødder. Karla, Hilda og Gustav løb rundt og legede, mens de nød deres frihed.

Men som solen begyndte at synke ned mod horisonten, indså Karla, at det var tid til at vende hjem. “Vi må skynde os tilbage, før det bliver mørkt,” sagde hun.

De tre venner begyndte deres rejse tilbage mod bondegården, men de opdagede hurtigt, at de ikke kunne finde hullet i hegnet igen. Hilda blev bekymret. “Hvad gør vi nu?” spurgte hun.

Karla tænkte hurtigt. “Vi må finde en anden vej ind,” sagde hun beslutsomt.

De gik langs hegnet, indtil de stødte på en venlig gammel kat ved navn Misse, der boede i nærheden. “Hej, små venner,” sagde Misse med en blød stemme. “Er I faret vild?”

Karla nikkede. “Vi kan ikke finde vejen tilbage til bondegården,” forklarede hun.

Misse smilede og sagde: “Følg mig, jeg kender en hemmelig sti, der fører jer tilbage.”

Med Misse som deres guide fandt Karla, Hilda og Gustav hurtigt tilbage til bondegården. De smuttede ind gennem en lille åbning, som Misse havde vist dem, og var snart tilbage i deres trygge hjem.

Da de var tilbage, takkede Karla Misse for hjælpen. “Vi kunne ikke have gjort det uden dig,” sagde hun.

Misse blinkede venligt. “Det var en fornøjelse at hjælpe jer,” sagde hun, før hun forsvandt ind i natten.

Karla, Hilda og Gustav var glade for at være hjemme igen. De havde haft et spændende eventyr, men de vidste nu, at der ikke var noget bedre sted end deres egen bondegård.

Og fra den dag af, når Karla drømte om eventyr, vidste hun, at hun altid kunne vende hjem til sine venner og deres trygge bondegård.

Skriv en kommentar