Kaninungen Kikki og gulerodsskatten

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille kaninunge ved navn Kikki, som boede på en hyggelig bondegård. Kikki var en nysgerrig lille kanin, der elskede at hoppe rundt og udforske alt, hvad hun kunne finde. Hendes yndlingsmad i hele verden var gulerødder, og hun drømte om at finde en gulerodsskat en dag.

En solrig morgen, mens Kikki hoppede rundt på gården, hørte hun en hvisken fra en gammel krage, der sad på et hegn. “Der er en gulerodsskat gemt et sted på denne gård,” sagde kragen med en hemmelighedsfuld stemme. Kikki spidsede sine små ører og blev meget spændt. “En gulerodsskat? Hvor kan den være?” tænkte hun.

Kikki besluttede sig for at lede efter skatten. Hun hoppede hen til den store røde lade, hvor hun mødte den venlige ko, Molly. “Hej Molly,” sagde Kikki. “Har du hørt om gulerodsskatten?” Molly lo og svarede: “Jeg har hørt om den, men jeg ved ikke, hvor den er. Måske kan du spørge fårene på marken?”

Kikki takkede Molly og hoppede videre til marken, hvor fårene græssede. “Hej får,” kaldte Kikki. “Ved I noget om gulerodsskatten?” Fårene brægede og rystede på hovederne. “Vi har kun hørt, at den er gemt et sted, hvor solen skinner mest,” sagde et af fårene.

Med dette nye spor hoppede Kikki videre, indtil hun nåede den solrige blomstereng. Her mødte hun den kloge gamle ugle, Ulla, der sad i et træ. “Hej Ulla,” sagde Kikki. “Kan du hjælpe mig med at finde gulerodsskatten?” Ulla blinkede med sine store øjne og svarede: “Jeg har hørt, at skatten er gemt nær noget, der er højt og grønt.”

Kikki tænkte sig om og kom i tanke om den store grønne bakke bag gården. Hun hoppede hurtigt derhen og begyndte at grave med sine små poter. Pludselig stødte hun på noget hårdt. Det var en lille kiste! Kikki åbnede kisten og fandt den fyldt med de mest saftige og sprøde gulerødder, hun nogensinde havde set.

Kikki var så glad, at hun straks delte gulerødderne med alle sine venner på gården. De spiste og festede sammen, mens solen gik ned og malede himlen i smukke farver. Kikki havde fundet gulerodsskatten, og hun havde lært, at det bedste ved skatte er at dele dem med dem, man holder af.

Da natten faldt på, krøb Kikki ind i sin lune kaninrede, træt men lykkelig. Hun lukkede sine øjne og tænkte på alle de eventyr, hun havde haft den dag. Med et smil på læben faldt hun i en dyb og dejlig søvn, mens stjernerne blinkede venligt over bondegården.

Og sådan endte Kikkis eventyr for denne gang, men hun vidste, at der altid ville være nye eventyr at finde i morgen.

Skriv en kommentar