Der var engang en møller, som havde tre sønner. Da han døde, arvede de hver noget forskelligt.
Den ældste fik møllen.
Den næstældste fik æslet.
Og den yngste søn, som hed Emil, fik… katten.
– “En kat?” sukkede Emil. “Hvad skal jeg bruge en kat til?”
Men katten rejste sig op, strakte sig elegant og sagde:
– “Min kære Emil. Giv mig et par støvler, en taske og lidt tillid – så skal jeg gøre dig rig og berømt.”
Emil blinkede.
– “Kan… kan du tale?”
– “Selvfølgelig,” sagde katten og vippede med halen. “Jeg er ikke hvilken som helst kat. Jeg er den bestøvlede kat!“
Emil fandt nogle små støvler, som katten straks tog på. Han fik også en taske og en hat med en fjer.
Så gik katten ud på jagt – men ikke efter mus.
Han listede gennem skoven, fangede en fed kanin og gik direkte til kongens slot.
– “Deres majestæt,” sagde han høfligt. “Min herre, Markis af Carabas, sender denne gave til dem.”
– “Markis af… hvem?” spurgte kongen nysgerrigt.
– “Markis af Carabas,” gentog katten stolt og bukkede dybt.
Kongen takkede og sendte straks vin og guld tilbage som tak.
Katten fortsatte med at bringe gaver i “markisens” navn: ænder, fasaner, fisk – alt han kunne fange.
Snart havde kongen hørt så meget om Markis af Carabas, at han sagde til sin datter:
– “Ham må vi da møde! En storsindet og gavmild mand – ham kan du måske gifte dig med!”
Prinsessen fnisede, men blev nysgerrig.
En dag tog katten Emil med til floden
– “Smid tøjet og hop i vandet!” sagde katten.
– “Hvad?! Hvorfor?”
– “Stol på mig. Jeg har en plan.”
Lige da Emil sad i vandet, kom kongens vogn forbi. Katten løb frem og råbte:
– “Hjælp! Min herre, Markis af Carabas, er blevet overfaldet og bestjålet!”
Kongen standsede straks.
– “Åh nej! Stakkels mand!”
Han gav Emil nye, fine klæder og inviterede ham op i vognen – lige ved siden af prinsessen, som straks blev rød i kinderne, da hun så ham.
Imens løb katten forud og kom til et stort slot, der tilhørte en frygtelig trold, som kunne forvandle sig til alle mulige dyr.
– “Er det sandt, at du kan blive til en løve?” spurgte katten.
– “Selvfølgelig!” brølede trolden og forvandlede sig straks.
Katten sprang forskrækket tilbage – men smilede så.
– “Og en lille mus?”
– “En mus? Pjat! Det er nemt!” sagde trolden og blev straks til en lille, grå mus…
SNUP!
Så spiste katten ham i ét bid.
Lige efter kom kongens vogn op foran slottet.
– “Velkommen til Markis af Carabas’ hjem!” sagde katten stolt.
Kongen var imponeret. Prinsessen var forelsket. Og Emil… han vidste ikke helt, hvad der var sket – men han smilede bredt.
Kort efter blev der holdt bryllup på slottet.
Emil blev en rigtig markis.
Prinsessen blev hans ven og kone.
Og katten?
Han fik en stor pude, sin egen fiskekok og gik med støvler hver dag.
