Der var engang en bondegård, hvor alle dyrene levede i harmoni. Der var køer, der muhede, grise, der gryntede, og høns, der kaglede. Men der var én, der skilte sig ud fra mængden, og det var påfuglen Per.
Per var en stolt påfugl med de mest fantastiske fjer, man kunne forestille sig. Hans hale var som en regnbue, der strakte sig ud i alle retninger, og når han spredte den, glimtede den i solen som tusind små stjerner. Alle dyrene på bondegården beundrede Pers smukke fjer, og han elskede at vise dem frem.
Hver morgen, når solen stod op, gik Per en tur rundt på gården. Han spredte sin hale og dansede for de andre dyr. “Se mig, se mig!” sagde han stolt, mens han drejede rundt. De andre dyr klappede og jublede, for de elskede at se Pers flotte optræden.
Men en dag, da Per gik sin sædvanlige morgentur, opdagede han noget forfærdeligt. En af hans smukke fjer var faldet af! “Åh nej!” udbrød Per. “Hvad skal jeg gøre uden min flotte fjer?”
Per blev meget ked af det og gemte sig i en krog af gården. Han ville ikke vise sig for de andre dyr, for han følte sig ikke længere speciel uden sin fjer. De andre dyr savnede Pers optræden og undrede sig over, hvor han var blevet af.
En dag kom den kloge gamle ko, Karla, forbi. Hun fandt Per og spurgte, hvorfor han gemte sig. Per forklarede, at han var flov over at have mistet en fjer. Karla smilede venligt og sagde: “Per, du er stadig den samme fantastiske påfugl, selvom du har mistet en fjer. Det er ikke dine fjer, der gør dig speciel, men den glæde, du bringer til os alle.”
Per tænkte over Karlas ord og besluttede sig for at komme frem igen. Han gik ud på gårdspladsen og spredte sine fjer, selvom der manglede en. Til hans overraskelse klappede og jublede de andre dyr endnu højere end før.
“Vi har savnet dig, Per!” råbte de. “Du er stadig vores stjerne, med eller uden alle dine fjer!”
Per indså, at det ikke var hans fjer, der gjorde ham speciel, men den glæde og skønhed, han delte med sine venner. Fra den dag af gik Per stolt rundt på gården, uanset om han havde alle sine fjer eller ej.
Og sådan endte historien om påfuglen Per, der lærte, at ægte skønhed kommer indefra, og at venskab er det, der virkelig betyder noget.
Godnat og sov godt, små venner. Drøm sødt om påfugle og bondegårdsdyr, der danser under stjernerne.
