Der var engang en lille triceratops ved navn Trixie, som boede i en frodig dal fyldt med grønne planter og høje træer. Trixie var ikke som de andre triceratopser. Hun var lidt mindre og havde en særlig glans i sine øjne, som altid var fyldt med nysgerrighed og mod.
En dag, mens Trixie legede med sine venner ved floden, hørte de en høj brølen fra den anden side af dalen. Det var den store og frygtindgydende tyrannosaurus rex, som alle i dalen frygtede. Trixies venner løb hurtigt væk og gemte sig, men Trixie blev stående, hendes hjerte bankede hurtigt, men hun følte en trang til at finde ud af, hvad der var galt.
Trixie besluttede sig for at følge lyden af brølen. Hun gik forsigtigt gennem skoven, mens hun holdt øje med de store fodspor, som tyrannosaurus rex havde efterladt. Til sidst fandt hun den store dinosaur, som sad fast i en mudderpøl. Den store tyrannosaurus så ikke så skræmmende ud længere, men snarere hjælpeløs og bange.
Selvom Trixie var bange, vidste hun, at hun måtte hjælpe. Hun nærmede sig forsigtigt og sagde med en blid stemme: “Hej, jeg hedder Trixie. Jeg kan se, at du har brug for hjælp. Må jeg hjælpe dig?”
Tyrannosaurus rex kiggede på Trixie med store, overraskede øjne. “Du er ikke bange for mig?” spurgte han med en dyb stemme.
“Jo, lidt,” svarede Trixie ærligt, “men jeg tror, at alle har brug for hjælp en gang imellem.”
Med sin tapre hjerte begyndte Trixie at skubbe og grave i mudderet omkring tyrannosaurus rex’s ben. Det var hårdt arbejde, men Trixie gav ikke op. Efter et stykke tid lykkedes det hende at få den store dinosaur fri.
Tyrannosaurus rex rejste sig op og rystede mudderet af sig. “Tak, Trixie,” sagde han med et venligt smil. “Du har et tappert hjerte, og jeg skylder dig en tjeneste.”
Fra den dag af blev Trixie og tyrannosaurus rex gode venner. Trixies mod og venlighed havde ikke kun reddet en dinosaur i nød, men også skabt et venskab, der gjorde dalen til et tryggere sted for alle.
Og sådan gik det til, at Trixie, den lille triceratops med det tapre hjerte, lærte alle i dalen, at mod og venlighed kan overvinde selv de største frygt.
Godnat, sov godt, og husk, at selv de mindste kan gøre en stor forskel.