Der var engang en gedemor, som boede i et lille hus i udkanten af skoven sammen med sine syv små gedekid. De var alle forskellige: én var altid nysgerrig, én elskede at synge, én hoppede højere end alle andre, og én sov så meget, at de andre måtte kilde ham for at få ham op om morgenen.
Gedemor passede godt på dem alle.
“Skoven er fuld af gode venner,” sagde hun altid, “men I skal huske at være opmærksomme og samarbejde.”
En dag skulle gedemor ud og hente bær og mælk i landsbyen. Hun kyssede hvert gedekid på panden og sagde:
“Hold jer sammen, vær gode mod hinanden – og åbn kun døren, når I er helt sikre på, at det er mig.”
Gedekiddene nikkede ivrigt og begyndte straks at lege.
🌲 En ulv med gode intentioner
I denne godnathistorie er ulven ikke farlig, blot en smule klodset og ivrig efter at finde nogen at lege med. Han boede alene i skoven og syntes, at gedekiddene lød så glade, at han ville hilse på dem.
Da han kom til deres hus, bankede han forsigtigt.
“Hallo? Må jeg være med til at lege?” spurgte han med sin dybe stemme.
Men gedekiddene gispede.
“Det der er ikke gedemor! Hun har en meget lysere stemme!” sagde den yngste.
Ulven sukkede. “Åh, det var bare mig. Jeg ville bare sige hej…”
Han traskede lidt ned ad stien og satte sig under et træ.
🎶 Ulven øver sig
Gedekiddene kiggede ud ad vinduet. De kunne se ulven sidde med halen mellem benene og kigge længselsfuldt mod huset.
“Han så ikke farlig ud,” sagde det ældste gedekid.
“Måske prøver han bare at være venlig,” sagde et andet.
Samtidig forsøgte ulven at øve sig i at tale lysere, så han ikke skræmte nogen.
“Heeej… må jeg… lege med jer?” sagde han i stadig lysere toneleje.
Det lød så sjovt, at gedekiddene ikke kunne lade være med at grine.
De åbnede døren på klem.
🐺 En ny ven
“Ulveven?” sagde det modigste gedekid. “Hvis du lover at være forsigtig og ikke puste så meget, så må du gerne lege med os.”
Ulven nikkede ivrigt. “Jeg lover! Jeg vil bare gerne have nogle venner.”
Og så legede de sammen hele eftermiddagen:
De hoppede fra sten til sten, løb om kap i skovkanten, og ulven viste dem en hemmelig eng, hvor der voksede de sødeste kløverblade.
🏡 Gedemor kommer hjem
Da gedemor kom tilbage, stod hun et øjeblik og så på synet:
syv glade gedekid og en stor, forsigtig ulv, der prøvede at balancere en blomst på snuden for at få dem til at grine.
Gedemor smilede.
“Så længe alle er venlige, er der plads til alle i skoven,” sagde hun.
Ulven bukkede høfligt og spurgte, om han måtte komme igen en anden dag.
“Selvfølgelig,” sagde gedemor. “Venskab er altid velkommen her.”
Den aften faldt de syv små gedekid i søvn tæt sammen på bløde halmmåtter, mens de hviskede om deres nye ven og alt det sjove, de skulle lave med ham næste gang.
