Der var engang en gammel kone og en gammel mand, som boede i et lille hus på landet.
En dag sagde konen:
– “Jeg vil bage en honningkagemand!”
Hun blandede mel, smør, sukker og krydderier, rullede dejen ud og formede en fin lille mand. Hun lavede øjne af sukker, knapper af rosiner og et smil af glasur. Så lagde hun ham på en bageplade og satte ham i ovnen.
Men da hun åbnede ovnlågen for at tage ham ud –
SPRING!
Ud sprang honningkagemanden og løb ud af døren!
– “Løb, løb, så hurtigt du kan! Du fanger mig ikke, for jeg er honningkagemanden!” råbte han.
Den gamle kone og den gamle mand løb efter ham, men honningkagemanden var for hurtig.
På vejen mødte han en ko.
– “Stå stille, lille mand!” råbte koen. “Jeg vil smage en bid!”
Men honningkagemanden løb videre og råbte:
– “Løb, løb, så hurtigt du kan! Du fanger mig ikke, for jeg er honningkagemanden!”Så mødte han en gris.
– “Du dufter dejligt!” gryntede grisen. “Kom herhen!”
Men honningkagemanden lo:
– “Løb, løb, så hurtigt du kan! Du fanger mig ikke, for jeg er honningkagemanden!”
Og han løb videre, med konen, manden, koen og grisen efter sig.
Han mødte en hest.
– “Wow, hvor du løber! Skal vi løbe om kap?” spurgte hesten.
Men honningkagemanden råbte:
– “Løb, løb, så hurtigt du kan! Du fanger mig ikke, for jeg er honningkagemanden!”
Og han løb videre – men nu begyndte han at blive lidt træt…
Til sidst kom han til en bred flod.
Han stoppede. Han kunne ikke svømme – og de andre kom nærmere.
Da dukkede en ræv op fra buskene.
– “Hvor skal du hen, lille kagemand?” spurgte ræven venligt.
– “Jeg vil over floden, men jeg kan ikke svømme!” sagde honningkagemanden.
– “Hop op på min hale,” sagde ræven. “Jeg skal nok hjælpe dig.”
Honningkagemanden tøvede, men hoppede op. Ræven begyndte at svømme.
– “Det er lidt vådt her,” sagde ræven. “Hop op på min ryg.”
Det gjorde honningkagemanden.
– “Endnu højere,” sagde ræven med et smil. “Hop op på min næse, så du ikke bliver våd.”
Men lige da honningkagemanden satte sig, stoppede ræven og sagde:
– “Nu kunne jeg sagtens spise dig… men ved du hvad? Jeg har faktisk lige spist aftensmad. Og du har løbet så flot i dag.”
Honningkagemanden så overrasket på ræven.
– “Virkelig?”
– “Ja,” sagde ræven. “Og jeg synes, du har fortjent at komme sikkert over.”
Da de kom til bredden, hjalp ræven ham ned og sagde:
– “Pas nu på dig selv, lille kagemand.”
Honningkagemanden vinkede og råbte:
– “Tak, kloge ræv!”
Og fra den dag af løb honningkagemanden ikke længere fra nogen.
Han fandt et stille sted i skoven, byggede et lille honningkagehus – og blev venner med alle dyrene.
Godnat, honningkagemand. Sov sødt. 💤
