Langt oppe i bjergene boede tre brødre, som alle hed Bukkebruse. De var tre glade geder, der elskede at gumle på saftigt grønt græs. Men en dag var der næsten ikke mere græs tilbage på deres side af floden.
På den anden side af den gamle bro voksede der en eng så grøn og blød, at den næsten så ud som en dyne. Der ville de gerne hen! Men under broen boede en stor trold. Og trolde er jo ikke altid lige venlige…
Den mindste Bukkebruse var den første, der trippede hen over broen. Trip, trap, trip!
Pludselig lød en dyb stemme nedefra:
“Hvem er det, der tripper på min bro?”
Den lille Bukkebruse gispede, men sagde så:
“Det er bare mig, den mindste Bukkebruse. Jeg skal over til den grønne eng for at spise.”
Trolden brummede: “Ha! Så spiser jeg dig til aftensmad!”
Men den lille Bukkebruse var klog. “Åh nej, nej, vent! Min storebror kommer lige om lidt. Han er meget større end mig!”
Trolden tænkte sig om. “Hmm… større? Det lyder bedre!” Så lod han den lille Bukkebruse gå.
Lidt efter kom den mellemste Bukkebruse. Trip, trap, trip!
Trolden råbte:
“Hvem er det, der tripper på min bro?”
“Det er mig, den mellemste Bukkebruse. Jeg skal over til den grønne eng for at spise,” svarede han.
“Så spiser jeg dig i stedet!” brølede trolden.
Men den mellemste Bukkebruse sagde hurtigt:
“Åh nej, nej, vent! Min storebror kommer lige om lidt. Han er meget, meget større end mig!”
“Endnu større?” sagde trolden og slikkede sig om munden. “Så venter jeg!”
Til sidst kom den største Bukkebruse. TRIP, TRAP, TRAM! Broen knirkede under hans store hove.
Trolden sprang op. “Hvem er det, der tramper på min bro?”
Den store Bukkebruse stampede i jorden. “Det er mig, den største Bukkebruse! Og hvis du ikke flytter dig, så skubber jeg dig lige ned i floden!”
Trolden spærrede øjnene op. “Åh nej, nej! Jeg vil ikke i floden!” Han begyndte at bakke væk.
Den store Bukkebruse så på ham.
“Sig mig, hvorfor bor du egentlig her helt alene under en bro?” spurgte han.
Trolden kiggede ned. “Fordi alle er bange for mig… Ingen vil være min ven.”
De tre Bukkebruse kiggede på hinanden. Så sagde den største Bukkebruse med et smil:
“Måske har du bare brug for lidt frisk luft. Kom med os op på engen! Der er masser af græs – og vi kan lege tagfat!”
Troldens øjne lyste op. “Må jeg virkelig?”
“Ja da!” sagde den mindste Bukkebruse. “Men du skal love ikke at skræmme nogen mere!”
Sådan gik det til, at trolden kom op af sit mørke hjem og fandt sig tre nye venner. Sammen spiste de sig mætte i det saftigste græs, og om aftenen lagde de sig under stjernerne, mætte og glade.
Og fra den dag af, hvis nogen gik over broen, var der ingen fare mere – kun en venlig trold, der vinkede og sagde:
“God tur!”
Snip snap snude, nu sover alle sødt derude.
