Der var engang, helt oppe i den blæsende by Hjørring, en enhjørning der hed Jørgen.
Nu tænker du måske:
“Hvad laver en enhjørning i Hjørring?”
Det tænkte folk i byen også.
Men Jørgen boede faktisk i et lille rækkehus med have, og han elskede tre ting:
- Gulerodsmuffins
- Cykelløb
- Og at danse linedance iført glitterhat
Men der var ét problem…
Ingen troede på enhjørninger i Hjørring!
– “Det der er bare en meget mærkelig hest med kegle på hovedet,” sagde naboen.
– “Han har bare klædt sig ud!” sagde børnene.
– “Han er lidt fjollet, men meget flink,” sagde bagerdamen.
En tirsdag morgen blæste det så meget, at postbuddet blev blæst ind i en hæk, og alle bagerens romkugler rullede ud over Torvet.
Midt i blæsten kom Jørgen cyklende – iført regnslag, regnbueparaply og blinkende støvler.
– “KLASK!”
Han kørte direkte ind i en vejspand og fløj op i luften!
– “HOLD DA HELT LØRDAG!” råbte Jørgen, mens han snurrede rundt som en softice i vinden.
Men så – pling! – hans horn begyndte at lyse, og før nogen kunne sige “rugbrødsmotor”, fløj han gennem skyerne som en enhjørningsraket!
Han landede direkte på byens bibliotek, hvor han stødte hovedet ind i en reol med kogebøger og opfandt – helt ved et uheld – muffins med makrel og jordbærglasur.
– “Det smager forfærdeligt… men man bliver i godt humør!” sagde bibliotekaren og begyndte at stepdanse.
Fra den dag af begyndte folk at tro, måske var Jørgen en ægte enhjørning alligevel…
Jørgen blev inviteret til at optræde til byfesten, hvor han dansede linedance til techno-musik, bagte muffins med næsen og lavede et enhjørnings-hjul i luften, mens han sang opera.
Borgmesteren blev så begejstret, at han udnævnte Jørgen til æresenhjørning af Hjørring og gav ham en glitrende cykel med sirene og kageholder.
Siden da har folk i Hjørring sagt:
– “Du skal ikke skue enhjørningen på hatten!”
– “Og lad være med at grine af Jørgen – han er magisk, mærkelig og meget modig!”
Og Jørgen han cyklede videre ud i solnedgangen – med hornet rettet mod nye eventyr, og med saddeltaskerne fulde af muffins.
