En solrig morgen på den lille bondegård, hvor solen strålede ned over de grønne marker, vågnede Andemor op med et smil. Hun strakte sine vinger og kiggede kærligt på sine ti små ællinger, der lå og sov tæt sammen i reden. “Godmorgen, mine små,” kvækkede hun blidt, og én efter én åbnede de deres små øjne og kvækkede tilbage.
Det var en særlig dag, for Andemor havde besluttet, at hun ville tage sine ællinger med på en eventyrlig tur rundt på bondegården. “Kom nu, små venner,” sagde hun, “i dag skal vi udforske verden udenfor reden!”
Ællingerne var spændte og fulde af energi. De vimsede rundt om Andemor, mens de alle sammen kvækkede i munden på hinanden. “Husk at følges ad,” sagde Andemor, “og hold jer tæt på mig, så vi ikke bliver væk fra hinanden.”
De begav sig afsted, og snart nåede de den lille dam, der lå midt på bondegården. Vandet glitrede i solen, og ællingerne plaskede glædestrålende rundt. “Se, hvor sjovt det er at svømme!” sagde Andemor, mens hun viste dem, hvordan man elegant kunne glide gennem vandet.
Efter en dejlig svømmetur fortsatte de deres eventyr. De mødte den venlige ko, der gumlede på det saftige græs. “Muuuh,” hilste koen, og ællingerne kvækkede tilbage. “Husk at være venlige mod alle, I møder,” sagde Andemor, “for vi er alle en del af denne dejlige bondegård.”
De gik videre og kom til hønsegården, hvor hønsene klukkede og skrabede i jorden. Ællingerne kiggede nysgerrigt på de små kyllinger, der pilede rundt. “De er ligesom os,” sagde en af ællingerne, og Andemor nikkede. “Ja, vi er alle forskellige, men vi hører til her sammen.”
Pludselig opdagede Andemor, at en af ællingerne, Lille Kvæk, var blevet lidt bagud. Han havde fundet en lille sommerfugl, som han forsøgte at fange. “Kom nu, Lille Kvæk,” kaldte Andemor, “vi skal holde sammen!”
Lille Kvæk skyndte sig tilbage til sin mor og sine søskende, og de fortsatte deres tur. De nåede til sidst tilbage til reden, hvor de alle var blevet lidt trætte efter dagens oplevelser.
“I dag har vi lært meget,” sagde Andemor, mens hun puttede sine ællinger tæt ind til sig. “Vi har svømmet, mødt nye venner og set, hvor smuk vores bondegård er. Men det vigtigste er, at vi altid holder sammen og passer på hinanden.”
Ællingerne kvækkede søvnigt og puttede sig ind til deres mor. “Godnat, mine små,” sagde Andemor blidt, mens hun vuggede dem i søvn med sine vinger. Og snart sov de alle trygt og godt, mens månen lyste blidt over bondegården.
Og sådan endte en dejlig dag for Andemor og hendes ti ællinger, fyldt med eventyr og kærlighed.
