Der var engang en lille dreng ved navn Emil, som elskede dinosaurer. Han havde bøger, legetøj og plakater med de store, forhistoriske væsner. Hver aften, inden han skulle sove, drømte han om at rejse tilbage i tiden for at møde dem.
En aften, mens Emil lå i sin seng og kiggede op på stjernerne gennem sit vindue, skete der noget magisk. En lille, lysende stjerne faldt fra himlen og landede lige ved siden af hans seng. Det var ikke en almindelig stjerne, men en tidsrejse-stjerne!
Stjernen hviskede til Emil: “Hvis du ønsker det, kan jeg tage dig med på en rejse til dinosaurernes tid.” Emil blev meget spændt og svarede: “Ja, det vil jeg gerne!”
Pludselig begyndte stjernen at gløde kraftigere, og Emil følte sig let som en fjer. Han lukkede øjnene, og da han åbnede dem igen, stod han midt i en frodig, grøn skov fyldt med lyde, han aldrig havde hørt før.
Foran ham stod en stor, venlig dinosaur med lange hals og store, blide øjne. “Hej, jeg hedder Dina,” sagde dinosauren. “Velkommen til vores tid!” Emil kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Han var virkelig rejst tilbage i tiden!
Dina tog Emil med på en tur gennem skoven. De så flyvende pterosaurer, der svævede højt oppe i luften, og små, hurtige dinosaurer, der løb rundt på jorden. Emil var fascineret af alt, hvad han så.
Pludselig hørte de en høj brølen. Det var en stor T-Rex, der kom gående gennem skoven. Emil blev lidt bange, men Dina sagde beroligende: “Bare rolig, T-Rex er venlig. Han elsker at lege gemmeleg!”
Og ganske rigtigt, T-Rex kom hen til dem og sagde: “Vil I lege gemmeleg med mig?” Emil og Dina nikkede ivrigt, og snart var de i gang med en sjov leg, hvor de skiftevis gemte sig bag store træer og buske.
Tiden fløj afsted, og snart begyndte stjernen at gløde igen. Det var tid for Emil at vende hjem. Han sagde farvel til Dina og T-Rex, og de lovede at huske hinanden altid.
Da Emil åbnede øjnene igen, lå han tilbage i sin seng. Stjernen blinkede til ham en sidste gang, inden den forsvandt ud af vinduet. Emil smilede og tænkte på sine nye venner fra dinosaurernes tid.
Han vidste, at han altid kunne besøge dem i sine drømme, og med den tanke faldt han i en dyb, fredfyldt søvn. Godnat, Emil, og drøm sødt om dine eventyr med dinosaurerne.