Der var engang en lille dreng ved navn Emil, som boede i en hyggelig by med sin familie. Emil elskede at læse bøger om eventyr og opdagelser, og han drømte ofte om at rejse til fjerne steder og tider. En dag, mens han legede på loftet, fandt han en gammel, støvet kasse gemt væk i et hjørne.
Emil åbnede forsigtigt kassen og opdagede en mærkelig maskine med mange knapper og blinkende lys. På maskinen stod der med store bogstaver: “Den Magiske Tidsmaskine”. Emil kunne næsten ikke tro sine egne øjne! Han havde fundet en ægte tidsmaskine!
Uden at tøve satte Emil sig ind i maskinen og trykkede på en stor, rød knap. Pludselig begyndte maskinen at ryste og lave sjove lyde. Emil lukkede øjnene, og da han åbnede dem igen, befandt han sig i en helt anden tid.
Han stod midt i en grøn skov fyldt med dinosaurer! Store, venlige planteædere gik rundt og gumlede på blade, mens små, hurtige dinosaurer legede tagfat mellem træerne. Emil var både spændt og lidt nervøs, men han vidste, at han var på et fantastisk eventyr.
Mens Emil gik rundt og kiggede på de imponerende dyr, mødte han en lille dinosaurunge, der så lidt fortabt ud. Den lille dinosaur kiggede op på Emil med store, nysgerrige øjne. Emil besluttede at hjælpe den med at finde sin familie.
Sammen gik de gennem skoven, og Emil fortalte dinosaurungen om sin egen tid med biler, huse og skoler. Dinosaurungen lyttede fascineret, selvom den ikke forstod alt. Efter en stund hørte de en dyb brummen, og snart stod de foran en stor flok dinosaurer, der så ud til at lede efter noget.
Det var dinosaurungens familie! De blev alle meget glade for at se hinanden igen, og Emil følte sig stolt over at have hjulpet sin nye ven. Dinosaurerne takkede Emil ved at give ham en stor, saftig frugt som tak for hans hjælp.
Emil vidste, at det var tid til at vende hjem. Han sagde farvel til dinosaurerne og gik tilbage til den magiske tidsmaskine. Med et tryk på den røde knap begyndte maskinen at ryste igen, og snart var Emil tilbage på loftet i sit eget hus.
Han kiggede rundt og så, at alt var, som det skulle være. Emil smilede for sig selv og tænkte på det utrolige eventyr, han lige havde oplevet. Han vidste, at han altid ville huske sin rejse til dinosaurernes tid og den lille ven, han havde hjulpet.
Og fra den dag af vidste Emil, at der altid ventede nye eventyr, hvis man bare turde drømme og udforske. Med et tilfreds suk lagde Emil sig i sin seng, klar til at drømme om nye tidsrejser og magiske oplevelser.
Godnat, Emil. Sov godt og drøm sødt om alle de fantastiske eventyr, der venter derude.