Der var engang en lille cowboy ved navn Billy, som boede på en stor ranch i det vilde vesten. Billy elskede at ride på sin hest, Stjerne, og udforske de åbne vidder. Men mest af alt elskede han at lytte til prærieulvenes sang, når solen gik ned bag bjergene.
En aften, mens Billy sad ved lejrbålet med sin bedstefar, hørte han en særlig smuk melodi fra prærieulvene. “Bedstefar,” sagde Billy, “hvorfor synger prærieulvene så smukt i aften?”
Bedstefar smilede og sagde: “Det siges, at når prærieulvene synger sådan, fortæller de historier fra gamle dage. Måske fortæller de om en tid, hvor cowboys og ulve levede i fred og harmoni.”
Billy blev nysgerrig og besluttede sig for at finde ud af mere. Næste morgen, da solen stod op, sadlede han Stjerne og red ud mod prærien. Han fulgte lyden af ulvenes sang, indtil han nåede en lille dal, hvor han mødte en gammel, klog prærieulv ved navn Luna.
“Hej, lille cowboy,” sagde Luna med en venlig stemme. “Hvad bringer dig til vores dal?”
“Jeg vil gerne høre jeres historier,” svarede Billy. “Jeg vil vide, hvorfor I synger så smukt.”
Luna nikkede og sagde: “Vi synger for at minde alle om, at vi engang levede i fred med cowboys som dig. Men nu er der mange, der har glemt vores venskab.”
Billy tænkte sig om og sagde: “Måske kan vi bringe freden tilbage. Jeg vil gerne være jeres ven og fortælle alle, at vi kan leve sammen i harmoni.”
Luna smilede og sagde: “Det ville være vidunderligt, lille cowboy. Hvis du kan bringe budskabet om fred tilbage til din ranch, vil vi synge endnu smukkere for dig hver aften.”
Billy lovede Luna, at han ville gøre sit bedste. Han red tilbage til ranchen og fortalte sin bedstefar og alle de andre cowboys om prærieulvenes sang og deres ønske om fred.
Bedstefar klappede Billy på skulderen og sagde: “Du er en modig lille cowboy, Billy. Lad os arbejde sammen for at genoprette freden med prærieulvene.”
Fra den dag af arbejdede Billy og de andre cowboys på at forstå prærieulvene bedre. De lærte at dele prærien og respektere hinandens hjem. Og hver aften, når solen gik ned, kunne Billy høre prærieulvenes sang, der nu var fyldt med glæde og taknemmelighed.
Og sådan endte historien om den lille cowboy og prærieulvenes sang. Billy havde lært, at selv de mindste kan gøre en stor forskel, når de lytter med hjertet.
Godnat, lille cowboy. Drøm sødt om prærien og de smukke sange, der fylder natten.
