Der var engang en lille pige ved navn Freja, som boede i en hyggelig landsby ved kanten af en stor skov. Freja elskede at høre historier om de modige vikinger, der engang sejlede på de store have og opdagede nye lande. Hendes bedstefar fortalte hende ofte om de mystiske runer, som vikingerne brugte til at skrive hemmelige beskeder.
En aften, mens Freja lå i sin seng og kiggede op på stjernerne gennem sit vindue, hørte hun en svag hvisken. Det lød næsten som vinden, men ordene var klare: “Find runen, Freja.” Nysgerrig og lidt spændt, besluttede Freja sig for at finde ud af, hvad det betød.
Næste morgen, efter morgenmaden, gik Freja ud i skoven. Hun fulgte en lille sti, der snoede sig mellem de høje træer. Pludselig stødte hun på en gammel sten, der var dækket af mos. På stenen var der indgraveret en rune, som Freja aldrig havde set før. Den glødede svagt i sollyset.
Da Freja rørte ved runen, skete der noget magisk. Skoven omkring hende begyndte at forandre sig, og pludselig stod hun midt i en vikingelandsby! De store langhuse og de travle vikinger var lige som i hendes bedstefars historier.
En venlig viking ved navn Leif kom hen til hende. “Velkommen, Freja,” sagde han med et smil. “Vi har ventet på dig. Denne rune er en del af vores hemmelige skattekort, og vi har brug for din hjælp til at finde skatten.”
Freja var både spændt og lidt nervøs, men hun nikkede ivrigt. Sammen med Leif og hans venner fulgte hun kortets anvisninger. De gik gennem skove, over bakker og langs floder. Undervejs lærte Freja om vikingernes liv og deres modige eventyr.
Til sidst nåede de frem til en stor klippe ved havet. Der, skjult bag en busk, fandt de en gammel kiste. Da de åbnede den, fandt de ikke guld eller juveler, men noget endnu mere værdifuldt: en samling af gamle runer, der fortalte historier om vikingernes rejser og visdom.
Leif takkede Freja for hendes hjælp. “Disse runer vil hjælpe os med at huske vores forfædres bedrifter og lære af deres visdom,” sagde han. Freja følte sig stolt og glad for at have hjulpet sine nye venner.
Pludselig begyndte runen i Frejas hånd at gløde igen, og før hun vidste af det, var hun tilbage i sin egen tid, i skoven nær sin landsby. Hun skyndte sig hjem for at fortælle sin bedstefar om sit fantastiske eventyr.
Da Freja lagde sig til at sove den aften, kunne hun ikke lade være med at smile. Hun vidste, at hun altid ville have minderne om sin rejse til vikingetiden og de hemmelige runer. Og hvem ved, måske ville hun en dag finde flere magiske runer og opleve nye eventyr.
Og med den tanke faldt Freja i en dyb og fredfyldt søvn, mens stjernerne blinkede venligt ned til hende.
