Der var engang en lille cowboy ved navn Karl, som boede i en hyggelig by i det vilde vesten. Karl elskede eventyr og drømte om at blive den bedste cowboy i hele landet. Han havde en fin cowboyhat, et par slidte støvler og en lille lasso, som han øvede sig med hver dag.
En dag hørte Karl om en vild hest, der boede ude på prærien. Hesten var kendt for at være den hurtigste og smukkeste i hele vesten, men ingen havde nogensinde formået at tæmme den. Karl besluttede sig for, at han ville prøve. Han pakkede sin lille taske med en madpakke og lidt vand og satte kurs mod prærien.
Da Karl nåede prærien, så han den vilde hest galopere frit i det åbne landskab. Hesten havde en skinnende sort pels og en lang, bølgende manke. Karl blev helt betaget af dens skønhed og styrke. Han vidste, at han måtte være meget forsigtig og tålmodig, hvis han skulle vinde hestens tillid.
Karl satte sig ned i græsset og begyndte at synge en stille sang, som hans bedstemor havde lært ham. Han vidste, at dyr kunne lide musik, og han håbede, at hesten ville blive nysgerrig. Langsomt, men sikkert, begyndte hesten at nærme sig Karl. Den prustede forsigtigt og slog med halen, mens den lyttede til den blide melodi.
Efter et stykke tid stod hesten lige foran Karl. Han rakte forsigtigt hånden frem og lod hesten snuse til den. “Hej, smukke hest,” sagde Karl blidt. “Jeg hedder Karl, og jeg vil gerne være din ven.” Hesten kiggede på ham med sine store, kloge øjne og nikkede langsomt, som om den forstod.
Karl rejste sig op og tog sin lasso frem. Han vidste, at han skulle være meget forsigtig, så han ikke skræmte hesten. Med rolige bevægelser kastede han lassoen, og til hans store overraskelse lod hesten sig fange uden at gøre modstand. Karl kunne næsten ikke tro det! Han havde tæmmet den vilde hest.
Fra den dag af blev Karl og hesten uadskillelige venner. De red sammen over prærien, gennem skove og over bjerge. Karl kaldte hesten for “Storm”, fordi den var så hurtig som vinden. Sammen oplevede de mange eventyr og blev kendt som det bedste cowboypar i hele det vilde vesten.
Og når solen gik ned, og stjernerne begyndte at blinke på himlen, sad Karl og Storm sammen ved lejrbålet. Karl fortalte historier om deres eventyr, mens Storm lyttede og prustede tilfreds. De vidste begge, at de havde fundet en ven for livet.
Og sådan endte Cowboy-Karl og den vilde hest deres dag, med et smil på læben og en varm følelse i hjertet. De vidste, at de altid ville have hinanden, uanset hvor deres næste eventyr ville føre dem hen.
Godnat, lille cowboy. Drøm sødt om vilde heste og eventyr i det vilde vesten.
