Den modige lille ridder

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille dreng ved navn Oliver, som boede i en hyggelig landsby. Oliver elskede at høre historier om modige riddere, der red ud for at beskytte deres kongerige. Hver aften, når hans mor læste godnathistorier for ham, drømte Oliver om at blive en ridder en dag.

En nat, mens Oliver lå i sin seng og kiggede op på stjernerne gennem sit vindue, skete der noget magisk. En lysende stjerne faldt fra himlen og landede lige uden for hans vindue. Oliver listede forsigtigt ud af sengen og gik hen til vinduet. Der, på jorden, lå en lille, skinnende sten.

Da Oliver rørte ved stenen, blev han pludselig svimmel, og alt omkring ham begyndte at snurre. Da han åbnede øjnene igen, befandt han sig i en stor, grøn skov. Foran ham stod en ægte ridder i skinnende rustning.

“Velkommen, unge ridder,” sagde ridderen med en venlig stemme. “Mit navn er Sir Cedric, og jeg har brug for din hjælp til at redde vores kongerige fra en drage, der har taget vores skatte.”

Oliver kunne næsten ikke tro sine egne ører. Han, en ridder? Men han følte sig modig og nikkede ivrigt. “Jeg vil gerne hjælpe, Sir Cedric!” sagde han.

Sammen red de to mod den store bjergtop, hvor dragen boede. På vejen mødte de mange dyr, der heppede på dem. “Du kan klare det, Oliver!” sagde en lille kanin, mens den vinkede med sine ører.

Da de nåede dragens hule, kunne Oliver mærke sit hjerte banke hurtigt. Men han huskede, hvad hans mor altid sagde: “Mod er ikke fraværet af frygt, men at handle på trods af den.” Med den tanke i hovedet gik Oliver mod hulen.

Inde i hulen lå dragen og sov på en stor bunke af skinnende skatte. Oliver tog en dyb indånding og gik forsigtigt hen til dragen. Han vidste, at han ikke kunne kæmpe mod en drage, men måske kunne han tale med den.

“Undskyld, hr. drage,” sagde Oliver med en lille stemme. “Vi har brug for skattene tilbage for at hjælpe vores landsby. Vil du ikke nok lade os tage dem?”

Dragen åbnede det ene øje og kiggede på Oliver. “Hvorfor skulle jeg gøre det?” brummede den.

“Fordi vi vil dele dem med alle, så ingen behøver at være sultne eller triste,” svarede Oliver modigt.

Dragen tænkte sig om et øjeblik og nikkede så. “Det lyder som en god plan,” sagde den og rullede sig til side, så Oliver og Sir Cedric kunne tage skattene.

Med skattene tilbage i landsbyen blev der holdt en stor fest for at fejre Olivers mod. Alle takkede ham for hans venlighed og mod, og Oliver følte sig som en ægte ridder.

Da natten faldt på, og Oliver lå i sin seng igen, kiggede han op på stjernerne og smilede. Han vidste, at han altid ville have modet til at gøre det rigtige, uanset hvor lille han var.

Og sådan endte historien om den modige lille ridder, der lærte, at det største mod kommer fra hjertet.

Skriv en kommentar