Der var engang en lille dreng ved navn Emil, som elskede at læse om gamle civilisationer. En aften, mens han lå i sin seng og kiggede i en bog om Egypten, skete der noget magisk. En gylden lysstråle skinnede fra bogen, og før Emil vidste af det, blev han suget ind i en verden af sand og sol.
Da Emil åbnede øjnene, befandt han sig midt i en stor ørken. Foran ham tårnede de mægtige pyramider sig op mod den klare blå himmel. Emil kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Han var i oldtidens Egypten!
Mens han gik rundt og beundrede de store stenbygninger, mødte han en venlig lille kat med stribede ører. “Hej, jeg hedder Bastet,” sagde katten med en blød stemme. “Velkommen til Egypten! Jeg har brug for din hjælp til at løse et mysterium.”
Emil var nysgerrig og spurgte, “Hvilket mysterium?” Bastet forklarede, at en af pyramiderne havde mistet sin top, og ingen vidste, hvor den var blevet af. Uden toppen kunne pyramiden ikke beskytte de gamle skatte indeni.
Emil og Bastet besluttede sig for at finde den forsvundne top. De gik hen til den store sfinks, som vogtede over pyramiderne. “Kære sfinks,” spurgte Emil, “har du set pyramidens top?”
Sfinksen smilede gådefuldt og svarede, “For at finde toppen, må I følge solens stråler, når den går ned.” Emil og Bastet takkede sfinksen og ventede spændt på solnedgangen.
Da solen begyndte at synke ned bag horisonten, så Emil og Bastet, hvordan strålerne pegede mod en lille oase i nærheden. De skyndte sig derhen og fandt en stor, gylden sten, der glimtede i det sidste dagslys.
“Det er pyramidens top!” udbrød Emil glad. Sammen med Bastet rullede han stenen tilbage til pyramiden. Med et magisk glimt svævede stenen op og satte sig på plads på pyramidens spids.
Pludselig begyndte pyramiden at skinne, og en dør åbnede sig. Indenfor fandt Emil og Bastet en skattekiste fyldt med glitrende juveler og gamle ruller. “Tak, Emil,” sagde Bastet. “Du har reddet vores skatte og vores historie.”
Emil smilede stolt. “Det var en fornøjelse at hjælpe,” sagde han. “Men nu må jeg tilbage til min egen tid.” Bastet nikkede og med et sidste magisk pust fra pyramiden, blev Emil sendt tilbage til sin seng.
Da Emil åbnede øjnene, lå han igen i sit værelse med bogen om Egypten i hænderne. Han smilede for sig selv og tænkte på sit eventyr. Han vidste, at han altid ville huske den dag, han løste pyramide-mysteriet.
Og med det, faldt Emil i en dyb og fredfyldt søvn, mens stjernerne blinkede venligt ned på ham fra nattehimlen.