Det var en stille aften på bondegården, og solen var ved at gå ned bag de grønne bakker. Alle dyrene var ved at finde deres pladser for natten. Hønsene klukkede blidt, mens de puttede sig tæt sammen i hønsehuset, og køerne gumlede på det sidste græs, inden de lagde sig til rette i stalden.
Oppe på høloftet boede en lille mus ved navn Mikkel. Mikkel var en nysgerrig lille fyr med en blød, grå pels og en lang, tynd hale. Han elskede at udforske bondegården, men hans yndlingssted var høloftet, hvor han havde bygget en hyggelig rede af bløde høstrå.
En aften, mens Mikkel sad og kiggede ud over gården fra sit høje udsigtspunkt, hørte han en svag lyd. Det lød som en lille stemme, der kaldte på hjælp. Mikkel spidsede sine små ører og lyttede godt efter. Lyden kom fra den anden ende af høloftet.
Mikkel skyndte sig hen over de knirkende brædder og fandt snart kilden til lyden. Det var en lille spurv, der havde forvildet sig ind på loftet og nu sad fast i en bunke hø. Spurven baskede med sine små vinger, men kunne ikke komme fri.
“Åh nej, stakkels lille spurv,” sagde Mikkel og nærmede sig forsigtigt. “Bare rolig, jeg skal nok hjælpe dig!”
Mikkel begyndte at gnave i de strå, der holdt spurven fanget. Han arbejdede hurtigt og forsigtigt, og snart var spurven fri. Den lille fugl baskede glad med vingerne og fløj op i luften.
“Tak, Mikkel! Du er min helt!” kvidrede spurven glad. “Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme fri uden din hjælp.”
Mikkel smilede stolt. “Det var så lidt. Jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe.”
Spurven fløj hen til et åbent vindue og kiggede ud på den smukke aftenhimmel. “Vil du ikke med ud og flyve lidt, Mikkel? Det er så smukt derude.”
Mikkel kiggede ud på den gyldne himmel og rystede på hovedet. “Jeg tror, jeg bliver her på loftet. Det er mit hjem, og jeg elsker at se stjernerne fra mit lille hjørne.”
Spurven nikkede forstående. “Det kan jeg godt forstå. Men hvis du nogensinde har lyst til at flyve, så ved du, hvor du kan finde mig!”
Med de ord fløj spurven ud i natten, og Mikkel satte sig tilbage i sin rede. Han kiggede op på stjernerne, der nu blinkede klart på himlen, og følte sig glad og tilfreds.
Den aften faldt Mikkel i søvn med et smil på læben, glad for at have gjort en forskel for en lille ven. Og mens han sov, drømte han om nye eventyr og venskaber, der ventede på ham i morgen.
Og sådan sluttede endnu en dejlig dag på bondegården, hvor alle dyrene sov trygt og godt, mens månen lyste blidt over dem.