Der var engang en mus, der hed Mikkel, og han boede på høloftet over kostalden på en gård. Hans rede lå helt inde i hjørnet, bag den sidste bunke hø fra sidste sommer. Han havde bygget den af tørre strå, en stump uldgarn og en flig af en gammel avis.
Det var august. Og i august kommer det nye hø.
Mikkel hørte det, før han så det. En traktor brummede ind i gården. Der lød klonk og bump og stemmer. Så begyndte elevatoren at rasle, og den første høballe kom op gennem lugen og landede på gulvet med et dumpt bump.
Så en til. Og en til. Og en til.
Mikkel krøb ind bag en bjælke og så til. Ballerne kom op og blev stablet, række på række, højere og højere. De duftede grønt og sødt og en lille smule af sol. Det var en helt anden duft end det gamle hø, som var gråt og støvet og lugtede af ingenting.
Ballerne blev stablet helt hen til hjørnet. Op over den gamle høbunke. Op over Mikkels rede.
Så var den væk.
Mikkel sad på bjælken og kiggede på stakken. Et sted dernede, under tre lag nye baller, lå hans uldgarn og hans avisflig. Han kunne ikke komme ind til dem.
Traktoren kørte. Stemmerne gik ind til aftensmad. Høloftet blev stille.
Mikkel kravlede ned fra bjælken. Han gik langs stakken og snusede. Det duftede så godt. Han fandt en sprække mellem to baller og stak hovedet ind i den. Derinde var der mørkt og lunt, og stråene var bløde, ikke stikkende som de gamle.
Han begyndte at grave. Ikke meget. Bare et lille rum, så stort som en knyttet hånd. Han bed nogle strå over og trådte dem flade. Han skubbede nogle andre op mod væggene. Han lavede et tag af de allerblødeste strå, han kunne finde.
Det tog ham hele aftenen.
Da han var færdig, krøb han ind og lagde sig. Halen rundt om sig. Næsen mod væggen. Det duftede af sommer hele vejen rundt.
Nede i stalden stod køerne og tyggede drøv. Han kunne høre dem gennem gulvet, en langsom, rolig malelyd. Han kunne høre svalerne putte sig under taget.
Hans gamle rede var væk. Men den nye duftede bedre. Og han havde hele vinteren til at finde et nyt stykke uldgarn.
Kan du lugte din pude, du? Mikkels pude dufter af nyt hø og august. Han ligger dybt inde i stakken nu, i et lille rum så stort som en knyttet hånd. Godnat.
