Der var engang en lille hvalp ved navn Max. Max var en blød, brun hvalp med store, nysgerrige øjne og en logrende hale, der aldrig kunne stå stille. Max boede sammen med sin mor og sine søskende i en hyggelig kurv i et hjørne af stuen.
En dag kom en venlig familie for at besøge Max og hans søskende. De havde hørt, at der var en lille hvalp, der ledte efter et nyt hjem. Familien bestod af en mor, en far og en lille pige ved navn Emma. Emma havde altid ønsket sig en hund, og da hun så Max, vidste hun med det samme, at han var den helt rigtige hvalp for hende.
Max blev glad for Emma og hendes familie. Han logrede med halen og slikkede Emmas hånd, mens hun klappede ham forsigtigt. Efter lidt tid besluttede familien, at Max skulle med dem hjem. Max sagde farvel til sin mor og sine søskende, og snart var han på vej til sit nye hjem.
Da de kom hjem, viste Emma Max rundt i huset. Han fik sin egen lille kurv ved siden af Emmas seng, og der var masser af legetøj og godbidder til ham. Max følte sig meget heldig og elsket.
Men da natten faldt på, og huset blev stille, begyndte Max at føle sig lidt ensom. Det var første gang, han skulle sove uden sin mor og sine søskende. Han krøllede sig sammen i sin kurv, men kunne ikke lade være med at pibe lidt.
Emma hørte Max pibe og stod op fra sin seng. Hun satte sig ved siden af Max og klappede ham blidt. “Bare rolig, Max,” sagde hun med en blød stemme. “Jeg er lige her, og jeg vil altid passe på dig.”
Max kiggede op på Emma med sine store, nysgerrige øjne. Han kunne mærke, at Emma virkelig mente det, og det gjorde ham tryg. Emma lagde sig ned ved siden af Max og begyndte at synge en stille vuggevise. Hendes stemme var blid og beroligende, og snart begyndte Max at føle sig søvnig.
Mens Emma sang, faldt Max langsomt i søvn. Han drømte om sjove lege i haven, lange gåture med Emma og masser af kærlige kram. Han vidste, at han havde fundet et godt hjem, hvor han ville blive elsket og passet på.
Næste morgen vågnede Max op til lyden af fuglesang udenfor vinduet. Solen skinnede ind i rummet, og Emma var allerede vågen og klar til at lege med ham. Max sprang op af kurven og logrede glad med halen. Han vidste, at han aldrig ville være alene, så længe han havde Emma ved sin side.
Fra den dag af vidste Max, at selvom han nogle gange kunne føle sig lidt ensom, ville Emma altid være der for ham. Og med den tanke i sit lille hvalpehjerte, kunne Max sove trygt og godt hver eneste nat.
Og sådan sluttede Max’ første nat alene, men med en ny ven for livet.
