Der var engang et ungt pindsvin, der hed Strit. Han var født sidste sommer, han havde sovet hele vinteren i en bunke blade under en hæk, og nu var det maj, og han var vågen og sulten og et år gammel.
En aften, mens han snøftede rundt efter biller i en have, hørte han en lyd.
Den kom fra plænen ved siden af. Den var høj og mærkelig. Et snøft. Et pust. Et fnys. Det lød som et lille damplokomotiv. Fnyyys. Pfff. Fnyyys.
Strit kravlede ind under hækken og kiggede.
På plænen var der to pindsvin. Den ene stod helt stille. Det var en hun. Og rundt om hende, i en cirkel, gik der et stort, gammelt hanpindsvin. Rundt og rundt. Han snøftede og fnøs og pustede, hele tiden, mens han gik. Rundt. Og rundt. Og rundt igen.
Hunnen drejede sig lidt. Han fulgte efter. Rundt.
Det var den mærkeligste dans, Strit nogensinde havde set. Han havde ikke vidst, at pindsvin dansede. Men det var tydeligt det, de gjorde.
De blev ved længe. Græsset blev trådt ned i en rund ring. Månen kom op. De var stadig i gang.
Strit kravlede hjem til sin hæk og tænkte på det.
Næste aften gik han ud på en plæne og prøvede selv.
Han gik i en cirkel. Det gik fint. Men det lød ikke rigtigt. Han prøvede at fnyse. Det kom ud som et lille nys. Han prøvede at puste. Det lød som en ballon, der langsomt tabte luften.
En solsort i hækken grinede.
Strit prøvede igen hver aften. Han gik i cirkler om en gammel sko. Om en vandskål. Om en blomsterpotte. Han øvede sig i at fnyse. Lidt efter lidt blev det højere. Lidt efter lidt lød det mere som et damplokomotiv og mindre som en ballon.
En aften i juni mødte han en ung hun under æbletræet.
Han så på hende. Hun så på ham. Så begyndte han at gå.
Rundt. Fnyyys. Rundt. Pfff. Rundt.
Hun drejede sig. Han fulgte efter. Hun drejede sig igen. Han fulgte efter igen. Han fnøs, så det kunne høres helt ind i husene.
Inde i et af husene vågnede en pige og gik hen til vinduet. Hun så de to pindsvin på plænen i måneskinnet, den ene gående rundt om den anden.
“Mor,” hviskede hun. “Pindsvinene danser.”
De dansede hele natten. Til sidst var græsset trådt ned i en perfekt, rund ring.
Om morgenen sov Strit under hækken, træt og glad. Hans næse var lidt øm af al den fnysen.
Ude i haverne i sommernatten danser pindsvinene måske lige nu, du. Rundt og rundt i en ring i græsset, med fnys og pust. Hvis du hører et lille damplokomotiv i nat, så er det ikke et tog. Godnat.
