I en stor, frodig dal, hvor dinosaurer vandrede frit, levede der en ung triceratops ved navn Theo. Theo var kendt i dalen for sine tre imponerende horn og sin stærke, beskyttende pandeplade. Men Theo havde også en blød side; han elskede smukke blomster og brugte timevis på at dufte til dem og beundre deres farver.
Theo havde en særlig ven, en lille, livlig fugl ved navn Finn. Finn elskede at sidde på Theos ryg, mens de vandrede rundt i dalen og udforskede nye steder. De to venner delte en kærlighed til naturens skønhed og dens mange vidundere.
En dag, mens de gik gennem en frodig skov, fandt de en skjult sti, der førte til en hemmelig have. Denne have var et paradis af sjældne og smukke blomster, som ingen andre i dalen havde set før. Theo var betaget og kunne ikke tro sine øjne. Overalt var der blomster i alle regnbuens farver, og luften var fyldt med deres søde duft.
Theo og Finn tilbragte hele dagen i den hemmelige have, og Theo lærte, at selvom han var stor og stærk, kunne han også være forsigtig og omhyggelig, især når han bevægede sig blandt de skrøbelige blomster.
Da solen begyndte at gå ned, indså de, at det var tid til at vende tilbage. De forlod haven, men ikke uden at Theo havde taget nogle af de smukkeste blomster med til at pynte hans soveplads.
Hver nat, inden Theo faldt i søvn, ville han kigge på blomsterne og mindes den vidunderlige dag, han og Finn havde haft. De farverige blomster mindede ham om, at der er skønhed og blødhed i verden, selv for en stor dinosaur som ham.
Og så levede Theo lykkeligt, altid på udkig efter nye eventyr med sin ven Finn, og altid huskende på den magiske dag, de fandt den hemmelige have.
Godnat, lille ven. Drøm sødt om Theo, den blomsterelskende triceratops, og hans farverige eventyr i den hemmelige have.