Der var engang en lille rose ved navn Rosa, der boede i en smuk have fyldt med farverige blomster og summende bier. Rosa var en særlig rose, for hun havde en drøm, som ingen af de andre blomster havde. Hun drømte om at flyve op i den blå himmel og svæve blandt skyerne som en fugl.
Hver dag kiggede Rosa op mod himlen og så fuglene flyve frit omkring. Hun sukkede og tænkte: “Åh, hvis jeg bare kunne flyve som dem!” De andre blomster i haven lo venligt af hende og sagde: “Rosa, du er en rose, og roser flyver ikke. Vi er skabt til at stå her og sprede vores skønhed på jorden.”
Men Rosa gav ikke op. Hun vidste, at hendes drøm var noget særligt, og hun ville finde en måde at gøre den til virkelighed. En dag, mens solen skinnede varmt, kom en venlig sommerfugl ved navn Sofie flaksende forbi. Sofie satte sig på et af Rosas blade og spurgte: “Hvorfor ser du så trist ud, Rosa?”
Rosa fortalte Sofie om sin drøm om at flyve. Sofie lyttede opmærksomt og sagde: “Jeg kan ikke give dig vinger, men jeg kan tage dig med på en flyvetur. Hop op på min ryg, og jeg vil vise dig verden fra oven!”
Rosa blev meget glad og spændt. Med lidt hjælp fra vinden og Sofies stærke vinger, løftede de sig op fra jorden. Rosa kunne næsten ikke tro det! Hun svævede over haven og så alt det, hun kun havde drømt om. Træerne så ud som små buske, og stierne snoede sig som bånd gennem haven.
Da de fløj højere op, kunne Rosa se hele landsbyen og de små huse med røde tage. Hun så børn lege i haverne og hunde, der løb rundt. Det var en vidunderlig oplevelse, og Rosa følte sig fri som aldrig før.
Efter en dejlig flyvetur satte Sofie forsigtigt Rosa tilbage på sin plads i haven. Rosa var fyldt med glæde og taknemmelighed. “Tak, Sofie,” sagde hun. “Du har gjort min drøm til virkelighed, og jeg vil aldrig glemme denne dag.”
Sofie smilede og fløj videre, mens Rosa stod tilbage med et nyt perspektiv. Hun indså, at selvom hun ikke kunne flyve hver dag, kunne hun stadig drømme og finde glæde i de små ting omkring sig.
Fra den dag af var Rosa ikke længere trist, når hun så fuglene flyve. Hun vidste, at hun havde haft sin egen særlige flyvetur, og det var nok for hende. Hun spredte sin skønhed og duft i haven og gjorde alle omkring sig glade.
Og sådan endte historien om Rosa, rosen der drømte om at flyve. Hun lærte, at nogle gange kan drømme blive til virkelighed på de mest uventede måder, og at det er vigtigt at værdsætte de øjeblikke, vi får.
Godnat, lille ven. Må dine drømme også tage dig til vidunderlige steder.
