Skovnissen og den magiske mos

⏳ 3 minutters læsetid

Dybt inde i den gamle, tætte skov boede der en lille skovnisse ved navn Nisse Nils. Han havde et langt, hvidt skæg og en rød hue, der altid sad lidt på sned. Nisse Nils elskede sin skov, for den var fuld af hemmeligheder og magi.

En dag, mens Nisse Nils gik en tur for at samle kogler til sin samling, opdagede han noget usædvanligt. Midt i en lysning lå der en plet af skinnende, grønt mos, der glimtede i sollyset. Nisse Nils havde aldrig set noget lignende før, og han blev straks nysgerrig.

Han bøjede sig ned og rørte forsigtigt ved det magiske mos. Til hans store overraskelse begyndte mossen at gløde endnu mere, og pludselig hørte han en lille stemme, der hviskede: “Tak fordi du fandt mig, Nisse Nils. Jeg er den magiske mos, og jeg kan opfylde ét ønske for dig.”

Nisse Nils blev meget glad, men også lidt forvirret. Han havde aldrig haft et ønske, der var så stort, at det krævede magi. Han tænkte længe og grundigt, mens han gik rundt i skoven. Skulle han ønske sig en kæmpe bunke nødder? Eller måske en ny, skinnende rød hue?

Mens han tænkte, hørte han pludselig en svag gråd. Han fulgte lyden og fandt en lille fugleunge, der var faldet ud af sin rede. Den sad på jorden og så meget ked af det ud. Nisse Nils vidste straks, hvad han skulle ønske sig.

Han skyndte sig tilbage til den magiske mos og sagde: “Jeg ønsker, at den lille fugleunge kommer sikkert tilbage til sin rede.” Straks begyndte mossen at gløde igen, og en blid vind løftede fugleungen op i luften og satte den forsigtigt tilbage i reden.

Nisse Nils klappede i hænderne af glæde, og fugleungen kiggede ned på ham med et taknemmeligt pip. Skovens dyr, der havde set det hele, kom frem fra deres skjul og jublede over Nisse Nils’ venlighed.

Fra den dag af blev Nisse Nils kendt som skovens venlige beskytter. Han havde måske ikke fået en ny hue eller en bunke nødder, men han havde fået noget meget bedre: venner i hele skoven og en følelse af glæde, der var større end noget ønske.

Og den magiske mos? Den blev liggende i lysningen, klar til at hjælpe den næste, der havde brug for det. Skoven var fyldt med latter og glæde, og Nisse Nils gik hjem til sin lille hule med et smil på læben, klar til en god nats søvn.

Og sådan endte dagen for Nisse Nils, skovnissen med det store hjerte, der altid vidste, hvad der virkelig betød noget.

Skriv en kommentar