Der var engang en stor og farlig Tyrannosaurus Rex ved navn Rexy. Rexy var den største og stærkeste dinosaur i hele Jungleskoven. Han havde skarpe tænder og en brølende røst, som kunne høres langt væk.
Men Rexy var ikke som de andre store dinosaurer. Selvom han så skræmmende ud, havde han et blødt hjerte. Han elskede at lege med de små dinosaurer og passe på dem, som var han deres storebror.
En dag, mens Rexy gik gennem skoven, hørte han en lille grædende lyd. Det var en lille Triceratops, der hed Timmy. Timmy var faret vild og kunne ikke finde vej hjem. Rexy smilede venligt og sagde, “Bare rolig, Timmy, jeg skal hjælpe dig hjem.”
Sammen gik de gennem den tætte skov, forbi brusende floder og over høje bjerge. På deres rejse mødte de mange andre dinosaurer. Nogle var bange for Rexy, men da de så, hvordan han hjalp den lille Timmy, forstod de, at han var venlig og god.
Rexy og Timmy mødte også mange spændende udfordringer. De måtte krydse en bred flod, hvor Rexy bar Timmy på ryggen, så han ikke blev våd. De fandt frugter og bær til at spise, og om natten sov de under stjernerne, mens Rexy fortalte historier om stjernernes magi.
Til sidst nåede de Timmys hjem. Timmys familie var så taknemmelige og inviterede Rexy til at blive og lege. Den dag lærte alle i Jungleskoven, at selv den største og farligste dinosaur kunne være den venligste og mest elskværdige ven.
Rexy følte sig glad og stolt. Han vidste nu, at det vigtigste ikke var at være stor og farlig, men at være venlig og hjælpsom. Og fra den dag af var Rexy ikke kun kendt som den store T-Rex, men også som skovens venligste dinosaur.
Og så, kære lille ven, husk at uanset hvor stor og stærk man er, er det altid vigtigt at være venlig og hjælpe andre. Nu er det tid til at lukke øjnene og drømme søde drømme, ligesom Rexy og hans venner i Jungleskoven. Godnat.