Der var engang en lille T-Rex ved navn Timmy, som boede i en stor, frodig skov. Timmy var ikke som de andre dinosaurer; han var mindre og havde ikke så skarpe tænder. Men hvad han manglede i størrelse og styrke, havde han i hjertet og modet.
En dag, da Timmy legede mellem de høje træer, hørte han en svag gråd. Det lød som en lille, fortabt dinosaur. Timmy besluttede sig for at finde ud af, hvor lyden kom fra, og hjælpe, hvis han kunne. Han fulgte lyden gennem skoven, over små bække og under gamle, snoede lianer. Til sidst fandt han en lille triceratops ved navn Tara, som var faret vild.
Tara var meget bange, men da hun så Timmys venlige øjne, begyndte hun at føle sig mere tryg. Timmy sagde, “Vær ikke bange, Tara, jeg skal hjælpe dig med at finde hjem.” Sammen begyndte de deres rejse gennem skoven.
Undervejs mødte de mange andre dinosaurer. Nogle var store og skræmmende, men Timmy viste, at selv en lille T-Rex kunne være modig. Han snakkede venligt med de store dinosaurer, og de hjalp dem med at finde vej.
Til sidst nåede de Taras hjem, hvor hendes familie ventede bekymret. De var så taknemmelige for Timmys hjælp, og Tara gav ham det største, kærligste kram en triceratops kunne give.
Timmy følte sig så glad og stolt over at have hjulpet sin nye ven. Han indså, at det ikke handler om, hvor stor du er, eller hvor skarpe dine tænder er, men om størrelsen på dit hjerte og modet i dine handlinger.
Den nat, da Timmy gik i seng under stjernerne, vidste han, at han havde gjort noget rigtig godt. Og med et smil på sine læber faldt han i en dyb og fredelig søvn, drømmende om alle de eventyr, der ventede ham i morgen.
Og så levede Timmy lykkeligt alle sine dage, altid klar til at hjælpe en ven i nød og vise, at selv den mindste T-Rex kan gøre en stor forskel.
Godnat, lille ven. Drøm sødt om eventyr og modige dinosaurer som Timmy.