Den lille T-Rex Timmy med det store hjerte

Der var engang en lille T-Rex, som hed Timmy. Han var den mindste i hele sin familie, hans arme var så korte, at han ikke kunne nå sin egen næse, og hans tænder var små og runde som perler.

En eftermiddag hørte han nogen græde bag en bregnebusk.

Det var en triceratopsunge. Hun hed Klara, og hun var faret vild, mens hun jagede en sommerfugl.

“Jeg kan vise dig vejen,” sagde Timmy. “Jeg kender hele skoven.”

Klara så på hans tænder. Små som de var, var det stadig T-Rex-tænder. Men hun var mere bange for at være alene. Så hun fulgte med.

De gik gennem skoven. Timmy viste hende, hvor man kunne hoppe over bækken uden at blive våd. Hvor de søde bær voksede. Hvor man skulle gå stille, fordi der sov en stor langhals.

Da de nåede kanten af sletten, kunne Klara se sin flok. Store triceratopser med horn og skærme, der græssede i det høje græs.

Så så flokken Timmy.

Alle hovederne kom op på én gang. Hornene blev rettet frem. Den største af dem, Klaras far, trampede hårdt i jorden. BUM.

Timmy stod helt stille. Han forstod det godt. For dem var han bare en T-Rex.

“Gå du bare,” sagde han til Klara. “Jeg bliver her.”

“Men du har jo hjulpet mig,” sagde Klara.

“Det kan de ikke vide,” sagde Timmy. “Ikke endnu.”

Klara løb ud til sin flok. Timmy satte sig under et træ i skovkanten og blev siddende, så de kunne se ham. Han rørte sig ikke. Han ventede.

Det blev aften. Flokken græssede videre, men den holdt øje med ham.

Så kom Klaras far gående. Langsomt. Hornene var stadig fremme. Han stoppede lige foran Timmy og så længe på ham. På de små tænder. På de korte arme. På, hvordan han bare sad stille.

“Klara siger, at du fandt hende,” sagde han.

“Hun fandt selv det meste,” sagde Timmy.

Klaras far snøftede. Det lød næsten som et grin. Så lagde han hovedet lidt på skrå, så hornene ikke pegede på Timmy mere.

“I morgen,” sagde han, “må du gerne komme og græsse med os. Selv om du nok ikke kan lide græs.”

Timmy gik hjem i mørket. Han kunne ikke lide græs. Men han glædede sig alligevel.

Godnat, du. Et sted i den gamle skov ligger en lille T-Rex nu og sover med sine korte arme foldet over maven. I morgen skal han smage græs for første gang. Han tror ikke, det bliver godt.