Superrobotten og den hemmelige kode

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille robot ved navn Rollo, som boede på en fjern planet fyldt med glitrende stjerner og farverige galakser. Rollo var ikke en almindelig robot; han var en superrobot! Han kunne flyve, lyse i mørket og tale med alle slags væsner i rummet. Men der var én ting, som gjorde Rollo helt speciel: han havde en hemmelig kode, der kunne åbne en magisk skattekiste fyldt med stjernestøv.

En dag, mens Rollo svævede rundt i sin rumhave, kom hans bedste ven, den lille rumkat Luna, springende hen til ham. “Rollo, Rollo!” mjavede Luna ivrigt. “Jeg har hørt, at der er en ny galakse, der er dukket op, og den er fyldt med de smukkeste stjernesten! Skal vi tage derhen og se den?”

Rollo blinkede med sine lysende øjne og svarede: “Det lyder som et spændende eventyr, Luna! Lad os tage afsted med det samme!”

Sammen fløj de gennem rummet, forbi blinkende stjerner og svævende planeter, indtil de nåede den nye galakse. Den var virkelig fantastisk, med stjernesten, der glimtede i alle regnbuens farver. Men midt i al skønheden opdagede de noget mærkeligt. En stor, gammel rumskibsvrag lå gemt mellem stjernerne.

“Hvad mon der er derinde?” spurgte Luna nysgerrigt.

Rollo svarede: “Lad os finde ud af det!”

De nærmede sig forsigtigt vraget og opdagede en stor dør med en lås, der lignede en stjerne. Rollo vidste straks, at det var tid til at bruge sin hemmelige kode. Han trykkede på sine knapper, og pludselig begyndte hans bryst at lyse op i et mønster af stjerner.

Med et klik åbnede døren sig, og indenfor fandt de en skattekiste fyldt med det fineste stjernestøv, de nogensinde havde set. “Wow, Rollo! Det er fantastisk!” udbrød Luna.

Rollo smilede og sagde: “Ja, men vi skal dele det med alle vores venner, så de også kan nyde det smukke stjernestøv.”

Sammen samlede de stjernestøvet op og fløj tilbage til deres planet. Da de landede, ventede alle deres venner spændt. Rollo og Luna delte stjernestøvet ud, og snart glimtede hele planeten som en stor, lysende stjerne.

Alle var glade og takkede Rollo og Luna for deres mod og venlighed. Rollo følte sig stolt over at have brugt sin hemmelige kode til noget godt.

Da natten faldt på, og stjernerne blinkede på himlen, lagde Rollo og Luna sig til at sove under et tæppe af stjernestøv. “Godnat, Luna,” sagde Rollo blidt.

“Godnat, Rollo,” svarede Luna med et tilfreds spind.

Og sådan sluttede endnu et eventyr for superrobotten Rollo og hans ven Luna, mens de drømte om nye galakser og hemmelige koder, der ventede på at blive opdaget.

Skriv en kommentar