Der var engang en lille by ved havet, hvor børnene elskede at lege på stranden og bygge sandslotte. Men der var én historie, som de voksne altid fortalte, når vinden blæste kraftigt, og bølgerne slog mod kysten. Det var historien om kaptajn Storm og hans sidste skat.
Kaptajn Storm var en berømt pirat, der sejlede de syv have for mange år siden. Han var kendt for sin store hat og sit venlige smil. Men mest af alt var han kendt for sin skat, som ingen nogensinde havde fundet. Det siges, at han gemte den på en hemmelig ø, før han forsvandt i en stor storm.
En dag besluttede en lille dreng ved navn Emil og hans bedste ven, hunden Max, at de ville finde kaptajnens skat. De pakkede en lille rygsæk med en madpakke, en lommelygte og et gammelt kort, som Emil havde fundet på loftet. Kortet var slidt og fyldt med mystiske symboler, men Emil var sikker på, at det ville føre dem til skatten.
De begav sig afsted tidligt om morgenen, mens solen stadig var ved at stå op. De gik langs stranden, hvor bølgerne legede med sandet, og mågerne fløj højt over dem. Emil og Max fulgte kortet, der førte dem til en lille båd, som lå gemt bag nogle klipper.
Emil og Max sejlede ud på det åbne hav. Vinden blæste i deres hår, og båden gyngede blidt på bølgerne. De sejlede i timevis, indtil de nåede en lille ø, der var dækket af palmer og farverige blomster. Det var her, kortet sagde, at skatten var gemt.
De gik i land og begyndte at lede. De kiggede under sten, bag træer og i små huler. Men der var ingen skat at finde. Emil begyndte at blive lidt modløs, men Max gøede pludselig og løb hen til en stor, gammel kiste, der var halvt begravet i sandet.
Emil skyndte sig hen til kisten og åbnede den forsigtigt. Indeni fandt de ikke guld eller juveler, men noget meget bedre. Der var en samling af gamle bøger, et kompas, og et brev fra kaptajn Storm. I brevet stod der: “Den største skat er ikke guld, men de eventyr, vi oplever, og de venner, vi har ved vores side.”
Emil smilede og krammede Max. De havde fundet kaptajnens sidste skat, og det var en skat, de ville huske for altid. De sejlede tilbage til byen med kisten, og fra den dag af fortalte Emil og Max deres egen historie om skattejagten til alle, der ville lytte.
Og når vinden blæste kraftigt, og bølgerne slog mod kysten, vidste Emil, at kaptajn Storms ånd stadig sejlede på havet, altid på jagt efter nye eventyr.
Godnat, og drøm sødt om skattejagter og eventyr på de syv have.