Det var en solrig morgen, og lille Emma var spændt, for det var hendes allerførste skoledag. Hun havde sin nye skoletaske på ryggen og et stort smil på læben. Hendes mor fulgte hende til skolen, og Emma kunne næsten ikke vente med at møde sine nye klassekammerater.
Da Emma kom ind i klasseværelset, blev hun mødt af en venlig lærer, der hedder fru Jensen. “Velkommen, Emma,” sagde fru Jensen med et smil. “Vi har en særlig overraskelse til dig og dine nye venner i dag.”
Emma satte sig ved siden af en dreng, der hedder Lucas. Han så også spændt ud. “Hej, jeg hedder Lucas,” sagde han. “Har du hørt om den hemmelige ven?”
Emma rystede på hovedet. “Hvad er det?” spurgte hun nysgerrigt.
“Fru Jensen sagde, at der er en hemmelig ven, der har gemt en skat et sted på skolen,” forklarede Lucas. “Vi skal finde ledetråde for at finde skatten.”
Emma blev straks interesseret. “Det lyder sjovt! Lad os finde den sammen,” sagde hun ivrigt.
Efter at have lært hinanden lidt bedre at kende, begyndte fru Jensen at dele små kort ud til alle børnene. “Dette er jeres første ledetråd,” sagde hun. “Følg kortet, og det vil føre jer til den næste ledetråd.”
Emma og Lucas kiggede på kortet. Det viste en tegning af legepladsen. “Lad os gå derhen,” foreslog Emma.
De løb ud til legepladsen og begyndte at lede. Under en gynge fandt de en lille seddel. “Godt fundet!” sagde Lucas. “Hvad står der?”
Emma læste sedlen højt: “Hvor bøgerne bor, der finder I mere.”
“Det må være biblioteket!” udbrød Emma, og de skyndte sig derhen.
På biblioteket fandt de en bog med en lille seddel stikkende ud. “Her er den næste ledetråd,” sagde Lucas. “Den siger: ‘Hvor klokkerne ringer, der venter en ven.'”
“Det må være ved skolens klokketårn,” sagde Emma. De løb hen til klokketårnet og fandt en lille kasse gemt bag en busk.
Inde i kassen var der en lille medalje og en seddel, der sagde: “Tillykke! I har fundet skatten. Den hemmelige ven er en, der altid vil være der for jer, når I har brug for det.”
Emma og Lucas smilede til hinanden. “Jeg tror, vi har fundet vores hemmelige ven,” sagde Emma. “Det er os!”
De gik tilbage til klasseværelset, hvor fru Jensen ventede. “Godt klaret, Emma og Lucas,” sagde hun. “I har fundet skatten og lært, at venskab er den største skat af alle.”
Emma gik hjem den dag med en ny ven og en følelse af, at skolen var et magisk sted fyldt med eventyr. Hun kunne ikke vente med at fortælle sin mor om den hemmelige ven og skattejagten.
Og sådan sluttede Emmas første skoledag, fyldt med spænding, mystik og et nyt venskab, der ville vare ved.
