Langt ude i det uendelige rum, hvor stjernerne blinker som små diamanter, boede der en gruppe venlige rumvæsner på en lille planet kaldet Glimmeria. Disse rumvæsner blev kaldt Stjernevennerne, fordi de elskede at lege og danse blandt stjernerne.
En dag, mens Stjernevennerne legede tagfat mellem de glitrende stjerner, opdagede de noget usædvanligt. En magisk meteorit fløj gennem rummet og landede blødt på Glimmeria. Meteoritten skinnede i alle regnbuens farver og udsendte en blid, melodisk lyd.
Stjernevennerne, der bestod af den modige Zog, den kloge Lila og den sjove Bobo, samlede sig omkring meteoritten. “Hvad mon den kan?” spurgte Zog nysgerrigt, mens han forsigtigt rørte ved den.
Lila, der altid havde en god idé, foreslog: “Lad os finde ud af det! Måske har den magiske kræfter, der kan hjælpe os med at gøre noget godt.”
Bobo, der elskede at lave sjov, sagde: “Måske kan den forvandle os til stjerner, så vi kan danse hele natten!” De grinede alle sammen og besluttede at undersøge meteorittens hemmeligheder.
Da de rørte ved meteoritten sammen, begyndte den at gløde endnu stærkere, og pludselig blev de omgivet af et blidt lys. En venlig stemme lød fra meteoritten: “Jeg er den magiske meteorit, og jeg kan opfylde et ønske, der bringer glæde til jeres verden.”
Stjernevennerne tænkte sig godt om. De ønskede sig ikke noget for sig selv, men de vidste, at der var en lille stjerne i nærheden, der altid følte sig ensom, fordi den ikke kunne skinne så klart som de andre stjerner.
“Vi ønsker, at den lille stjerne skal skinne lige så klart som alle de andre stjerner, så den aldrig mere føler sig ensom,” sagde Lila med et smil.
Meteoritten glødede endnu stærkere, og pludselig blev den lille stjerne oplyst af et strålende lys. Den begyndte at skinne så klart, at den kunne ses fra alle hjørner af universet. Den lille stjerne blev så glad, at den dansede af glæde blandt de andre stjerner.
Stjernevennerne jublede og krammede hinanden. De vidste, at de havde gjort noget godt, og det fyldte deres hjerter med varme og glæde.
Da natten faldt på, og stjernerne begyndte at blinke endnu mere, lagde Stjernevennerne sig til at sove under den klare stjernehimmel. De vidste, at de altid ville have hinanden og deres nye ven, den lille stjerne, til at lyse op i deres liv.
Og sådan endte en magisk dag på Glimmeria, hvor Stjernevennerne lærte, at den største glæde kommer fra at hjælpe andre. De sov trygt og godt, mens stjernerne sang deres blide vuggevise.
Godnat, små stjernevenner. Drøm sødt om stjerner, der danser, og meteoritter, der bringer glæde til verden.