Der var engang en lille rumkat ved navn Luna, som boede på en stjerneformet rumstation langt ude i det glitrende univers. Luna elskede at svæve rundt blandt stjernerne og lege med de små stjernestøvskorn, der dansede i rummet som små glitrende snefnug.
En dag, mens Luna legede, opdagede hun noget mærkeligt. En af de vigtige satellitter, der hjalp med at sende beskeder til Jorden, var forsvundet! Luna vidste, at hun måtte finde den, for uden satellitten kunne ingen høre de vigtige beskeder fra rummet.
Luna svømmede gennem stjernestøvet og kaldte på sin bedste ven, Astro, en lille rumhund med en næse så skarp, at han kunne snuse sig frem til alt. “Astro, vi har et mysterium at løse!” sagde Luna ivrigt. “Vi skal finde den forsvundne satellit!”
Astro logrede med halen og begyndte straks at snuse rundt. De to venner svævede gennem det store, mørke rum, mens de kiggede efter spor. Pludselig opdagede Astro noget glitrende i det fjerne. “Se, Luna! Der er noget derovre!” gøede han glad.
De svømmede nærmere og opdagede en lille sky af stjernestøv, der svævede omkring noget stort og skinnende. Det var den forsvundne satellit! Men den sad fast i en sky af stjernestøv og kunne ikke bevæge sig.
“Vi må hjælpe den fri,” sagde Luna beslutsomt. Sammen begyndte Luna og Astro at puste og skubbe til stjernestøvet, indtil satellitten endelig kunne bevæge sig igen. “Tak, Luna og Astro!” sagde satellitten med en venlig stemme. “Jeg var bange for, at jeg aldrig ville komme fri.”
Med satellitten fri kunne den nu sende sine vigtige beskeder tilbage til Jorden. Luna og Astro svømmede glade tilbage til deres rumstation, hvor de blev mødt af alle deres venner, der jublede og takkede dem for deres modige indsats.
Da natten faldt på, og stjernerne blinkede blidt over dem, lagde Luna sig til rette i sin stjerneformede seng. Hun kiggede op på de glitrende stjerner og tænkte på, hvor dejligt det var at have venner som Astro og alle de andre.
“Godnat, Luna,” sagde Astro, der havde lagt sig ved siden af hende. “Godnat, Astro,” svarede Luna med et smil. Og med det lukkede de begge øjnene og svævede ind i drømmeland, hvor stjernestøv og eventyr ventede på dem.
Og sådan endte stjernestøvs-mysteriet med en glad slutning, hvor alle i rummet kunne sove trygt og godt, velvidende at Luna og Astro altid var der til at hjælpe.