Spion-Sofie og den skjulte dør

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille pige ved navn Sofie, som boede i en hyggelig by med sine forældre og sin kat, Misse. Men Sofie var ikke en helt almindelig pige. Hun var nemlig en hemmelig agent! Når natten faldt på, og stjernerne blinkede på himlen, blev Sofie til Spion-Sofie, den modigste og klogeste spion i hele byen.

En aften, da Sofie lå i sin seng og næsten var faldet i søvn, hørte hun en mærkelig lyd. Det lød som en svag banken, der kom fra væggen bag hendes klædeskab. Nysgerrig som hun var, listede Sofie ud af sengen og hen til skabet. Hun åbnede dørene forsigtigt og opdagede noget utroligt: En skjult dør!

Sofie vidste, at hun måtte undersøge det nærmere. Hun tog sin lommelygte og sin hemmelige spionhat på og åbnede forsigtigt den skjulte dør. Bag døren fandt hun en smal trappe, der førte ned i en hemmelig gang. Sofie tog en dyb indånding og begyndte at gå ned ad trappen.

Gangen var mørk og lidt uhyggelig, men Sofie var ikke bange. Hun vidste, at hun var en dygtig spion, og at hun kunne klare alt. Efter et stykke tid kom hun til en stor, tung dør. På døren var der et skilt, hvor der stod: “Kun for hemmelige agenter”. Sofie smilede for sig selv og skubbede døren op.

Bag døren fandt hun et rum fyldt med spændende ting. Der var kort, kompasser, og endda en stor globus, der kunne dreje rundt. Midt i rummet stod en gammel mand med et venligt smil. “Velkommen, Spion-Sofie,” sagde han. “Jeg har ventet på dig.”

Sofie blev lidt overrasket, men også glad. “Hvem er du?” spurgte hun nysgerrigt.

“Jeg er Professor Hemmelig,” svarede manden. “Jeg har brug for din hjælp til at finde den forsvundne skat, der kan redde vores by.”

Sofie nikkede ivrigt. “Selvfølgelig vil jeg hjælpe!” sagde hun. Professor Hemmelig gav hende et kort og forklarede, at skatten var gemt i en gammel park i udkanten af byen.

Sofie og Professor Hemmelig gik sammen ud af den hemmelige gang og hen til parken. De brugte kortet til at finde vej gennem de snoede stier, indtil de nåede et stort egetræ. “Skatten er gemt her,” sagde professoren og pegede på en lille dør i træets stamme.

Sofie åbnede døren og fandt en kiste fyldt med glitrende juveler og guldmønter. “Vi gjorde det!” råbte hun glad.

Professor Hemmelig takkede Sofie for hendes mod og klogskab. “Du er en ægte helt, Spion-Sofie,” sagde han. “Takket være dig vil vores by være tryg og glad.”

Sofie vendte tilbage til sit værelse, hvor Misse ventede på hende. Hun lagde sig i sin seng med et smil på læben, glad for at have haft endnu et spændende eventyr. Og mens hun faldt i søvn, vidste hun, at hun altid ville være klar til at hjælpe, når der var brug for en hemmelig agent.

Og sådan endte endnu en dag for Spion-Sofie, den modigste pige i byen. Godnat og sov godt, lille spion.

Skriv en kommentar