Der var engang en lille by, der hed Solby. I Solby boede der en meget modig brandmand ved navn Sofie. Brandmand Sofie elskede sit job, fordi hun kunne hjælpe folk og sørge for, at alle var trygge og sikre. Hun havde en flot rød brandbil, som hun kørte rundt i, og hun havde altid sin gule hjelm på, når hun var på arbejde.
En dag fik brandstationen en vigtig besked. De skulle have en stor øvelse, hvor alle brandmændene skulle øve sig i at slukke brande og redde folk. Brandmand Sofie var meget spændt, for hun vidste, at det var vigtigt at øve sig, så man var klar, hvis der en dag blev brug for hjælp.
Da dagen for øvelsen kom, mødtes alle brandmændene på brandstationen. Brandmand Sofie og hendes venner fik at vide, at de skulle redde en lille bamse, der var blevet fanget i et hus, der “brændte”. Det var selvfølgelig ikke en rigtig brand, men det var vigtigt at øve sig, som om det var.
Brandmand Sofie tog sin hjelm på og hoppede ind i brandbilen. Hun tændte sirenerne, og af sted kørte de mod det lille hus. Da de kom frem, kunne de se den kunstige røg, der steg op fra huset. Sofie vidste, at det var nu, hun skulle vise, hvad hun havde lært.
Hun tog sin brandslange og begyndte at sprøjte vand på “flammerne”. Hendes ven, Brandmand Max, hjalp hende med at holde slangen, så de kunne nå helt op til taget. Sammen fik de hurtigt slukket “branden”.
Nu var det tid til at redde bamsen. Brandmand Sofie gik ind i huset, mens hun holdt øje med, at der ikke var nogen farer. Hun fandt hurtigt bamsen, der sad på en stol i stuen. Sofie tog bamsen op og bar den forsigtigt ud af huset.
Da hun kom ud, blev hun mødt af klapsalver fra alle de andre brandmænd. “Godt gået, Sofie!” råbte de. Sofie smilede stolt, for hun vidste, at hun havde gjort et godt stykke arbejde.
Efter øvelsen samledes alle brandmændene for at tale om, hvad de havde lært. Brandmand Sofie sagde, at det var vigtigt at arbejde sammen og hjælpe hinanden, for det gjorde dem stærkere og bedre til deres job.
Da dagen var slut, kørte Brandmand Sofie hjem i sin brandbil. Hun var træt, men glad, for hun vidste, at hun havde gjort en forskel. Og selvom det kun var en øvelse, følte hun sig klar til at hjælpe, hvis der en dag blev brug for det.
Og sådan gik det til, at Brandmand Sofie og hendes venner blev endnu bedre til at passe på Solby. De vidste, at de altid kunne regne med hinanden, og det gjorde dem til de bedste brandmænd i hele verden.
Godnat, lille ven. Drøm sødt om modige brandmænd og deres vigtige arbejde. Måske drømmer du endda om at blive en brandmand en dag, ligesom Sofie.