Der var engang en lille skildpadde ved navn Sally, som boede i det store, blå hav. Sally var en nysgerrig skildpadde, der elskede at udforske de farverige koralrev og lege med de små fisk, der svømmede omkring hende. Men en dag, mens hun legede, blev Sally fanget af en stærk strøm, der førte hende langt væk fra hendes hjem.
Sally blev meget bange, da hun ikke længere kunne se de velkendte koraller og fisk. Hun svømmede og svømmede, men det store hav virkede uendeligt. “Hvordan skal jeg nogensinde finde hjem igen?” tænkte hun trist.
Mens Sally svømmede rundt, mødte hun en venlig delfin ved navn Danny. Danny kunne se, at Sally var ked af det, og spurgte, “Hvorfor ser du så trist ud, lille skildpadde?”
“Jeg er blevet væk fra mit hjem,” svarede Sally med en lille stemme. “Jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde tilbage.”
Danny smilede og sagde, “Bare rolig, jeg kender havet som min egen hale! Jeg vil hjælpe dig med at finde hjem igen.”
Sammen svømmede de gennem det store hav. De mødte en flok legesyge søheste, der viste dem vej gennem en skov af tang. De svømmede forbi en kæmpe blæksprutte, der vinkede med sine lange arme, og en venlig krabbe, der pegede dem i den rigtige retning.
Efter en lang rejse begyndte Sally at genkende de farverige koraller og de små fisk, hun plejede at lege med. “Vi er næsten hjemme!” udbrød hun glad.
Endelig nåede de tilbage til det sted, hvor Sally boede. Hun var så glad for at være hjemme igen, og hun takkede Danny mange gange for hans hjælp. “Jeg kunne ikke have gjort det uden dig,” sagde hun med et stort smil.
Danny nikkede og sagde, “Det var en fornøjelse at hjælpe dig, Sally. Husk, at du altid har venner i havet, der vil hjælpe dig, hvis du har brug for det.”
Sally vinkede farvel til Danny og svømmede hen til sine venner blandt korallerne. Hun fortalte dem om sit eventyr og om, hvordan hun havde fundet hjem igen med hjælp fra en venlig delfin.
Og fra den dag af vidste Sally, at selvom havet var stort og nogle gange skræmmende, var det også fyldt med venlige væsner, der altid ville være der for at hjælpe hende.
Og sådan faldt Sally i søvn den aften, tryg og glad, med lyden af havets blide bølger som en vuggevise.
