Kornblomstens eventyr på engen

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille kornblomst ved navn Kalle, der boede på en smuk eng fyldt med farverige blomster. Kalle var en særlig kornblomst, for han drømte om at se hele engen og møde alle de andre blomster. Men Kalle var lidt genert og turde ikke rigtig tage på eventyr.

En solrig morgen, da duggen stadig glimtede på græsset, kom en venlig sommerfugl ved navn Sofie flyvende forbi. Hun landede forsigtigt på Kalles blad og sagde: “Hej Kalle! Hvorfor ser du så trist ud?”

Kalle sukkede og svarede: “Jeg vil så gerne se hele engen og møde de andre blomster, men jeg tør ikke tage afsted alene.”

Sofie smilede og flaksede med sine smukke vinger. “Jeg kan hjælpe dig! Jeg kender hele engen som min egen baglomme. Kom, lad os tage på eventyr sammen!”

Kalle blev glad og spændt. Med Sofie ved sin side følte han sig modig nok til at tage afsted. Sammen begav de sig ud på engen, hvor solen skinnede varmt, og vinden blidt vuggede blomsterne.

Først mødte de en gruppe glade margueritter, der dansede i vinden. “Hej Kalle!” råbte de i kor. “Kom og dans med os!” Kalle lo og svajede frem og tilbage, mens han dansede med margueritterne.

Derefter fløj Sofie og Kalle videre til en lille dam, hvor de mødte en flok nøkkeroser, der svømmede på vandoverfladen. “Hej Kalle,” sagde nøkkeroserne venligt. “Vil du høre vores sang?”

Kalle nikkede ivrigt, og nøkkeroserne begyndte at synge en smuk melodi, der fik hele engen til at lytte. Kalle følte sig så glad og taknemmelig for at være en del af denne vidunderlige verden.

Til sidst nåede de til en klynge af stolte solsikker, der strakte sig mod solen. “Hej Kalle,” sagde de med dybe stemmer. “Vi har hørt om dit modige eventyr. Du er altid velkommen her hos os.”

Kalle smilede bredt. Han havde mødt så mange nye venner og set så meget af engen, at han næsten ikke kunne tro det. “Tak, Sofie,” sagde han. “Uden dig havde jeg aldrig turdet tage på dette eventyr.”

Sofie nikkede og svarede: “Nogle gange har vi bare brug for en ven til at hjælpe os med at finde modet i os selv.”

Da solen begyndte at gå ned, fløj Sofie og Kalle tilbage til hans plads på engen. Kalle var træt, men lykkelig. Han havde haft en fantastisk dag og vidste, at han altid ville have venner på engen.

Og fra den dag af var Kalle ikke længere bange for at tage på eventyr. Han vidste, at med lidt mod og gode venner kunne han klare alt.

Godnat, lille Kalle. Sov godt og drøm om nye eventyr på engen.

Skriv en kommentar