Skibbrud på eventyrøen

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille dreng ved navn Emil, som elskede at sejle. En solrig sommerdag tog han ud på havet med sin lille båd, som han havde døbt “Havfruens Drøm”. Emil havde pakket en madkurv med sine yndlingssnacks og en flaske saft, og han glædede sig til en dag fyldt med eventyr.

Mens Emil sejlede, begyndte skyerne pludselig at samle sig på himlen, og vinden tog til. Bølgerne blev større og større, og før Emil vidste af det, blev hans båd kastet rundt af det vilde hav. Emil holdt godt fast i roret, men en stor bølge væltede båden, og han faldt i vandet.

Da Emil kom til sig selv, lå han på en strand. Solen skinnede igen, og han kunne høre fuglene synge. Han kiggede sig omkring og opdagede, at han var på en lille, ukendt ø. “Hvor er jeg?” tænkte Emil og rejste sig op.

Øen var fyldt med smukke blomster og høje palmer. Emil begyndte at udforske øen og fandt hurtigt en sti, der førte ind i en tæt skov. Han fulgte stien og mødte snart en venlig skildpadde ved navn Tilde. “Hej, jeg hedder Emil. Ved du, hvor jeg er?” spurgte han.

“Velkommen til Eventyrøen,” svarede Tilde med et smil. “Her er der altid noget spændende at opleve. Kom, jeg vil vise dig rundt!”

Emil fulgte Tilde gennem skoven, hvor de mødte mange sjove dyr. Der var en legesyg abe, der svingede sig i træerne, og en farverig papegøje, der kunne sige “goddag” på mange sprog. Emil morede sig og glemte helt, at han var strandet.

Da solen begyndte at gå ned, sagde Tilde: “Vi må finde en måde at få dig hjem på.” Emil nikkede og tænkte på sin familie, der sikkert var bekymrede for ham.

Pludselig hørte de en brummen fra himlen. Det var en helikopter! Emil vinkede ivrigt, og helikopteren landede på stranden. Det var en redningshelikopter, der havde ledt efter ham.

“Vi har fundet dig!” råbte piloten. Emil takkede Tilde og de andre dyr for deres venlighed. “Jeg vil aldrig glemme jer,” sagde han, inden han steg ombord på helikopteren.

Da Emil kom hjem, fortalte han sin familie om Eventyrøen og alle de fantastiske dyr, han havde mødt. De lyttede spændt og var glade for, at han var i sikkerhed.

Fra den dag af vidste Emil, at selv når tingene ser svære ud, kan der altid ske noget magisk. Og hver aften, når han gik i seng, drømte han om nye eventyr på Eventyrøen.

Og sådan endte Emil’s eventyr med et smil og en godnathistorie, der kunne fortælles igen og igen.

Skriv en kommentar