Prinsessen og den forsvundne rustning

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang i et kongerige langt, langt borte, en lille prinsesse ved navn Isabella. Hun elskede eventyr og drømte om at blive en modig ridder, ligesom dem hun havde læst om i sine bøger. En dag, mens hun legede i slottets have, opdagede hun en gammel, støvet kiste gemt under en busk.

Isabella åbnede forsigtigt kisten og fandt en rustning, der glimtede i sollyset. Men der var noget mærkeligt ved den. Rustningen var ikke hel. Den manglede en vigtig del – brystpladen. Uden den kunne ingen ridder bære rustningen. Isabella besluttede sig for at finde den forsvundne del og bringe rustningen tilbage til sin fulde glans.

Hun gik til sin bedste ven, den kloge ugle Oliver, som boede i det store egetræ i haven. “Oliver,” sagde Isabella, “jeg har fundet en rustning, men den mangler brystpladen. Kan du hjælpe mig med at finde den?”

Oliver kløede sig på næbbet og svarede: “Jeg har hørt om en magisk portal i skoven, der kan tage os tilbage til riddertiden. Måske kan vi finde brystpladen der!”

Isabella og Oliver begav sig ud på deres rejse. De gik gennem den tætte skov, indtil de fandt den magiske portal, som glimtede som stjernerne på en klar nattehimmel. De tog hinandens hånd, og med et dybt åndedrag trådte de ind i portalen.

Pludselig befandt de sig i en travl middelalderby. Der var riddere, der trænede på marken, og heste, der galopperede forbi. Isabella og Oliver spurgte de venlige byfolk, om de havde set en brystplade, der passede til rustningen.

En gammel smed pegede mod en stor borg på en bakketop. “Deroppe,” sagde han, “bor en venlig ridder ved navn Sir Cedric. Han samler på gamle rustninger. Måske har han det, I leder efter.”

Isabella og Oliver skyndte sig op til borgen. Sir Cedric tog venligt imod dem og lyttede til deres historie. “Jeg har faktisk en brystplade, der mangler en rustning,” sagde han og førte dem til sit værksted.

Der, blandt mange skinnende rustninger, lå brystpladen. Isabella kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Den passede perfekt til den rustning, hun havde fundet!

Sir Cedric gav dem brystpladen som en gave, og Isabella takkede ham mange gange. Med brystpladen i hænderne vendte Isabella og Oliver tilbage til portalen og rejste hjem til deres egen tid.

Tilbage i slottets have satte Isabella brystpladen på rustningen. Den glimtede nu endnu mere strålende end før. Isabella følte sig som en ægte ridder, klar til at beskytte sit kongerige.

Fra den dag af blev rustningen en del af slottets historie, og Isabella vidste, at hun altid kunne tage på eventyr, så længe hun havde modet til at følge sine drømme.

Og således endte prinsessens eventyr med den forsvundne rustning, og hun sov trygt og godt, drømmende om nye eventyr, der ventede forude.

Skriv en kommentar