Der var engang en kanin, der hed Tippe, og hun forstod ikke, hvorfor nogen frivilligt ville sove hele vinteren.
Tippe boede i en have i udkanten af Odense, i et lille, hvidt kaninhus med et indhegnet stykke græs foran. Hun var grå med ét hvidt øre og ét gråt, og hun var den mest nysgerrige kanin, der nogensinde havde boet i det hus. Om sommeren stod lågen ofte på klem om eftermiddagen, når pigen i huset, Bolette, legede med hende i haven. Og det var på den måde, Tippe havde lært Pjokke at kende.
Pjokke var et pindsvin. Han boede under den store bøgehæk i bunden af haven og kom frem i skumringen, når det blev køligt. Han var brun og stikkende og havde en spids, våd snude og to små, sorte øjne, der lignede blanke bær. Han gik og snusede i græsset og sagde små, grynte-agtige lyde, og nogle gange kom han hen til Tippes hegn, og så stak de næserne mod hinanden gennem nettet og snakkede.
En aften i oktober sagde Pjokke noget, Tippe ikke havde regnet med.
“Jeg skal snart sove,” sagde han.
“Det skal vi alle sammen,” sagde Tippe. “Det er aften.”
“Nej,” sagde Pjokke. “Jeg mener, jeg skal sove hele vinteren. Fra nu og til foråret.”
Tippe stirrede på ham. “Hele vinteren? Hvorfor?”
“Fordi det er det, pindsvin gør,” sagde Pjokke. “Når det bliver koldt, er der ikke ret meget at spise for os. Så vi laver en rede af blade og kryber ind i den og ruller os sammen og sover, til det bliver varmt igen. Hjertet slår helt langsomt. Vi trækker næsten ikke vejret. Man kalder det at gå i dvale.”
“Men går du så ikke glip af julen?” spurgte Tippe.
“Hvad er julen?” spurgte Pjokke.
Tippe tænkte sig om. Hun vidste det heller ikke helt. Hun vidste bare, at der kom lys i vinduerne, og at Bolette gav hende ekstra gulerødder.
“Jeg skal bruge en masse blade,” sagde Pjokke. “Tørre blade. Og de skal ligge et sted, hvor ingen roder i dem hele vinteren.”
Den næste uge hjalp Tippe ham.
Hver eftermiddag, når lågen stod på klem, hoppede hun ud i haven. Kaniner er gode til at bære ting i munden, og Tippe var særlig god. Hun samlede bøgeblade, de tørre, brune, der knitrede. Hun fandt nogle lange græsstrå og nogle stykker mos fra stenene ved terrassen. Og hun bar det hele hen til bøgehækken, hvor Pjokke havde fundet et sted, helt inde mellem stammerne, under en bunke gamle grene, som Bolettes far aldrig havde fået ryddet væk.
Pjokke skubbede bladene sammen med snuden. Han drejede sig rundt i dem, igen og igen, til de lå tæt omkring ham som en lille, brun bold. Så krøb han ud og kiggede på det.
“Lidt mere,” sagde han.
Tippe hentede mere.
En aften kom Bolette ud i haven og fandt Tippe midt i bøgehækken med munden fuld af blade. Hun kiggede ind og fik øje på Pjokke. Hun satte sig på hug og var helt stille et stykke tid.
Næste morgen stod der en lav trækasse inde under hækken, med et hul i den ene ende og avispapir i bunden. Ved siden af stod en skål med kattemad og en skål vand.
“Det er ikke mælk,” sagde Bolette til Tippe, som om hun kunne forstå det. “Pindsvin må ikke få mælk. Det får de ondt i maven af. Og de spiser heller ikke æbler, selvom man tit ser dem på billeder med æbler på ryggen. Far har læst det.”
Pjokke spiste kattemaden. Den smagte godt, sagde han. Og så flyttede han alle bladene ind i kassen og byggede sin rede derinde, hvor der var tørt.
Den sidste aften i oktober kom han hen til hegnet for at sige godnat. Han var blevet rund. Han gabte.
“Nu går jeg i seng,” sagde han.
“Hvornår vågner du?” spurgte Tippe.
“Når krokusserne kommer,” sagde Pjokke. “De små, lilla og gule blomster i græsplænen. Når de kommer op, er det forår. Så kommer jeg ud.”
“Jeg skal nok holde øje,” sagde Tippe.
Hun holdt øje hele vinteren. Hun holdt øje, når det regnede, og når det frøs, og den dag der kom sne og hele haven blev hvid. Inde i kassen under bøgehækken lå Pjokke rullet sammen i sin rede af tørre blade og sov.
Og en morgen i marts stak de første krokusser hovederne op af græsset.
Det er længe til foråret endnu, du, men inde under bøgehækken ligger Pjokke allerede og drømmer i sin rede af bøgeblade, og Tippe sidder i sit kaninhus og holder øje med græsplænen. Når du lukker øjnene nu, kan du rulle dig sammen ligesom et lille pindsvin. Godnat, og sov godt hele natten.
