Der var engang en lille havfrue ved navn Lila, som boede dybt nede i det klare, blå hav. Lila elskede at svømme rundt blandt de farverige koraller og lege med sine venner, de små fisk. Men der var én ting, Lila elskede allermest: at lytte til havets magiske melodi.
Hver aften, når solen gik ned, og månen begyndte at skinne, kunne Lila høre en smuk melodi, der svævede gennem vandet. Det var som om, havet selv sang en vuggevise til alle sine beboere. Lila blev altid helt rolig og glad, når hun hørte melodien, og hun drømte om en dag at finde ud af, hvor den kom fra.
En aften, da Lila svømmede rundt med sine venner, besluttede hun sig for at følge lyden af melodien. “Kom, lad os finde ud af, hvor den smukke musik kommer fra,” sagde hun til sine venner. De små fisk nikkede ivrigt og svømmede ved hendes side.
De svømmede længere og længere væk fra deres hjem, gennem tangskove og forbi store klippeformationer. Jo længere de svømmede, jo stærkere blev melodien. Til sidst nåede de en stor, lysende grotte, hvor lyden var allermest kraftfuld.
Inde i grotten fandt de en gammel, vis havskildpadde ved navn Taro. Taro spillede på en stor, skinnende konkylie, og det var herfra, den magiske melodi kom. “Velkommen, Lila og venner,” sagde Taro med en dyb, venlig stemme. “Jeg har ventet på jer.”
Lila og hendes venner var forbløffede. “Er det dig, der spiller den smukke melodi?” spurgte Lila. Taro nikkede og smilede. “Ja, det er mig. Havet har mange hemmeligheder, og musikken er en af dem. Den bringer ro og glæde til alle, der lytter.”
Lila og hendes venner satte sig omkring Taro og lyttede til den magiske melodi. De kunne mærke, hvordan musikken fyldte dem med varme og glæde. “Kan vi lære at spille melodien?” spurgte Lila spændt.
Taro nikkede igen. “Selvfølgelig, men det kræver tålmodighed og kærlighed til havet. Hvis I lytter godt efter, vil I en dag kunne spille jeres egen melodi.”
Fra den dag af besøgte Lila og hendes venner Taro hver aften. De lærte langsomt at spille på små konkylier, og snart kunne de spille deres egne melodier, der svømmede gennem havet og bragte glæde til alle, der hørte dem.
Og sådan blev Lila og hendes venner en del af havets magiske melodi, der hver aften fyldte havet med musik og glæde. De vidste nu, at musikken ikke kun kom fra Taro, men fra dem alle sammen, og at de altid ville have hinanden og havets melodi til at bringe dem ro og lykke.
Og med den tanke faldt Lila i en dyb, fredfyldt søvn, mens havets melodi vuggede hende ind i drømmeland.