Der var engang en lille dreng ved navn Leo, som elskede at kigge op på stjernerne hver aften. Han drømte om at rejse ud i rummet og opleve de fantastiske galakser, han havde læst om i sine bøger. En aften, mens han lå i sin seng og kiggede ud af vinduet, skete der noget magisk. En lille stjerne blinkede til ham og hviskede: “Leo, vil du med på en galakseekspedition?”
Leo kunne næsten ikke tro sine egne ører, men han nikkede ivrigt. Pludselig svævede han op fra sin seng og fløj ud af vinduet, lige ind i en lille rumraket, der ventede på ham. Raketten var ikke større end en legetøjsbil, men indeni var der plads nok til Leo og hans nye ven, stjernen Stella.
“Velkommen ombord, Leo,” sagde Stella med en lysende stemme. “Vi skal på en spændende rejse til en hemmelig asteroide, som kun få har set før!”
Raketten susede afsted gennem rummet, forbi planeter og stjerneskud. Leo kiggede ud af vinduet og så de smukkeste farver danse forbi. Efter lidt tid nåede de frem til en lille, glitrende asteroide, der svævede stille i rummet.
“Her er den,” sagde Stella. “Den hemmelige asteroide. Den er fyldt med magiske krystaller, der kan opfylde ønsker!”
Leo trådte forsigtigt ud af raketten og gik hen til de skinnende krystaller. Han tænkte sig godt om, for han vidste, at han kun kunne ønske én ting. Efter lidt tid lukkede han øjnene og ønskede sig, at alle børn i verden kunne have en ven som Stella, der kunne tage dem med på eventyr.
Krystallerne begyndte at gløde, og Leo kunne mærke en varm følelse sprede sig i kroppen. “Dit ønske er opfyldt,” sagde Stella med et smil. “Nu vil alle børn kunne opleve magien i rummet, ligesom du har gjort.”
Leo takkede Stella og sagde farvel til den hemmelige asteroide. Raketten fløj tilbage mod Jorden, og snart lå Leo igen i sin seng, som om intet var hændt. Men han vidste, at han havde været på et fantastisk eventyr, og at hans ønske ville bringe glæde til mange børn.
Da Leo lukkede øjnene for at sove, kunne han stadig høre Stellas stemme, der hviskede: “Godnat, Leo. Drøm sødt om stjernerne og de eventyr, der venter.”
Og med det faldt Leo i en dyb, fredfyldt søvn, mens stjernerne blinkede venligt ned til ham fra den mørke nattehimmel.